Projektcontroller til Nat-Tech Økonomi i Roskilde

Brænder du for at arbejde med budgetter og regnskaber og har du lyst til at bruge det i et internationalt universitetsmiljø? Trives du i rådgiverrollen og vil du være med til at administrere økonomien i spændende forskningsprojekter?
 
Ønsker du gode kolleger, en værdibåret organisation og fleksible arbejdsforhold? Så er du et rigtig godt bud på den projektcontroller, vi søger til vores afdeling i Roskilde.

Der er tale om et vikariat på 4 måneder fra 1. november 2025 til 28. februar 2026 med en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på 32 timer.
 

Jobbeskrivelse

Som projektcontroller bliver du en del af afdelingen Nat-Tech Økonomi, og du kommer primært til at arbejde med en række økonomiopgaver vedrørende forvaltningen af eksternt finansierede projekter.  Du bliver forskernes ”go-to-person” omkring økonomien på deres projekter, og du vil få din egen portefølje af bevillinger at administrere.
 

Dine kvalifikationer

  • Har relevant økonomifaglig uddannelse (f.eks. kontoruddannelse med økonomi som speciale eller AC baggrund)
  • Har solid regnskabsforståelse og flair for og lyst til at arbejde med økonomiopgaver
  • Har gode kommunikative evner, som gør dig i stand til at tilpasse og formidle økonomi til ikke-økonomer og bygge gode faglige relationer i et miljø, hvor vi hjælper hinanden
  • Forstår at balancere mellem regler, principper og en serviceorienteret tilgang til forskere og projektleder
  • Har gode engelskkundskaber i skrift og tale
  • Har faglig stolthed, lyst til at tage ansvar og evnen til at følge opgaver til dørs
  • Er imødekommende og har en løsningsorienteret indstilling samt lyst til at deltage i og bidrage til det gode arbejdsmiljø

Erfaring med eksternt finansierede projekter fra lignende stilling vil være en fordel, men ikke en betingelse.

Vi bruger særligt Navision, Power BI og Office pakken, samt systemerne RejsUd, IndFak og WorkZone.

Nat-Tech Økonomi er en del af Administrationscenter Nat-Tech og betjener fakulteterne Natural- og Technical Sciences. Vi varetager den økonomiske administration og servicerer fakulteternes institutter, centre, administration og ledelse med budgetter og økonomisk opfølgning.

Vi har medarbejdere der er placeret i Aarhus, Roskilde, Foulum og Flakkebjerg. Du vil blive en del af teamet i Roskilde, hvor vi er 10 medarbejdere.


Læs mere om os på vores hjemmeside:  Nat-Tech Økonomi (au.dk)
 

Vi tilbyder

Vi tilbyder dig et fagligt spændende og udfordrende job, i en uformel organisation hvor vi lægger vægt på trivsel, sparring og samarbejde. Vi prioriterer god onboarding og sidemandsoplæring og du får tilknyttet en mentor i din introperiode.

Desuden kan vi tilbyde:
  • En spændende værdibåret arbejdsplads, hvor vi tilstræber en sund balance mellem arbejds- og privatliv
  • Et dynamisk og godt arbejdsmiljø med respekt for den enkeltes faglighed, der indbyder til livlig og åben diskussion, hvor humor og godt kollegaskab betyder meget
  • Afvekslende arbejdsdage, særligt som følge af vores meget brede kontaktflade både internt i Økonomi og med de øvrige afdelinger på AU, men i høj grad også medarbejdere på institutterne og partnere uden for AU
  • God ledelse, der inspirerer til åbenhed og giver plads til forskellighed
  • Gratis parkering, personaleforening, mulighed for leje af feriehuse, kunstforening, deltagelse i DHL-stafet, samt diverse sociale arrangementer som f.eks. julefrokost o.l.


Arbejdsstedet er:

Nat-Tech Økonomi, Roskilde
Administrationscenter Nat-Tech
Aarhus Universitet
Frederiksborgvej 399
4000 Roskilde

Har du spørgsmål?
Spørgsmål vedrørende stillingen kan rettes til Teamleder Britt Sønberg Vilstrup pr. mail britt.vilstrup@au.dk eller på mobil 20277621.
 

Deadline

Vi skal have modtaget din ansøgning senest den 22. august 2025.
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler den 27. august 2025 og evt. anden runde tirsdag den 2. september 2025.
 

Formalia

Løn- og ansættelsesvilkår sker i forhold til uddannelsesmæssig baggrund og gældende overenskomst, hvilket f.eks. kunne være fællesoverenskomsten mellem Skatteministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer samt organisationsaftalen mellem Skatteministeriet og HK/STAT for kontorfunktionærer, laboranter og IT-medarbejdere, AC-overenskomsten eller anden relevant overenskomst.

Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en ressource og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.

Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.

 

Om Aarhus Universitet

Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 38.000 studerende og 8.300 medarbejdere med en årlig omsætning på 7,0 mia. kr. Læs mere på www.au.dk

 

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist: 22. august 2025
Faglig kontaktperson:
Britt Sønberg Vilstrup Teamleder britt.vilstrup@au.dk +4520277621 +4520277621
Antal ledige stillinger: 1
Timer pr. uge: 32
Forventet tiltrædelsesdato: 1. november 2025
AARHUS UNIVERSITET

Nordre Ringgade 1
8000 Aarhus

Email: au@au.dk
Tlf: 8715 0000

CVR-nr: 31119103