Pilot/studentermedhjælper til Instrumentdepotet

Brænder du for at sætte ting i systemer, sætte dig ind i nyt udstyr og hjælpe studerende i forbindelse med ind- og udlån af måleudstyr, så er du måske den rette, som ny pilot i Instrumentdepotet.

Som Pilot vil du blive tilknyttet en laboratorieansvarlig underviser, samt et team af Piloter, som hjælper dig i gang med opgaverne og som du kan bruge som sparringspartnere undervejs.


Opgaver

Dine primære opgaver vil være:
  • Udlåne udstyr til studerende og modtage udlånt udstyr fra studerende i udvalgte tidsrum. Mødetiderne kan være skiftende.
  • Registrere nyindkøbt udstyr.
  • Sætter sig ind i brugen af udstyret i Instrumentdepotet.
  • Arrangere indretningen af Instrumentdepotet.
  • Udarbejde informationsmateriale omkring selve Instrumentdepotet og dets udstyr.
  • Videreudvikling af hjemmeside for Instrumentdepotet.


Kvalifikationer

Vi søger en studentermedhjælper, som er nysgerrig og god til at sætte sig ind i nye teknologier. Det er samtidig vigtigt, at du har en naturlig autoritet, kan skabe respekt omkring din rolle som Pilot i laboratoriet og er en udpræget praktiker.


Forventet startdato og varighed

Der er tale om en ansættelse med start den 15. oktober 2025 eller snarest muligt herefter med varighed indtil endt uddannelse. Den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid er 1 timer. Der er som udgangspunkt ikke timer i juli og august. Der kan også aftales, at der ingen timer er i uge 51 og 52 samt uge 1, 2 og juni. Dette aftales som gensidig aftale i ansættelsen.


Arbejdssted og ansættelsesområde

Arbejdsstedet er Katrinebjergvej 89 G-F, 8200 Aarhus N og ansættelsesområdet er Aarhus Universitet med tilhørende institutioner.


Kontakt information

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til: lektor Thomas Greve, på mobil: 2118 6399 eller mail: tgr@mpe.au.dk. 


Ansøgningsfrist 

Alle ansøgninger skal være modtaget senest den 15. august 2025. 
 

Formalia

Ansættelse sker i henhold til overenskomsten for studenterundervisere ved universiteter m.v. indgået mellem Skatteministeriet og Studenteransattes Landsforbund samt Foreningen af Danske Lægestuderende. 

Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en ressource og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.

Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.

Om Aarhus Universitet

Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 38.000 studerende og 8.300 medarbejdere med en årlig omsætning på 7,0 mia. kr. Læs mere på www.au.dk

 

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist: 15. august 2025
Faglig kontaktperson:
Thomas Greve Lektor tgr@mpe.au.dk +4521186399 +4521186399
Antal ledige stillinger: 1
Forventet tiltrædelsesdato: 15. oktober 2025
AARHUS UNIVERSITET

Nordre Ringgade 1
8000 Aarhus

Email: au@au.dk
Tlf: 8715 0000

CVR-nr: 31119103