Microsoft Power Platform udvikler


Aarhus Universitet (AU) anvender i stigende omfang Power Platform til at digitalisere og automatisere forretningsprocesser.

I regnskabsafdelingen (Regnskab) er digitaliseringsindsatsen i Power Platform samlet i et mindre procesoptimeringsteam, som vi ønsker at udvide. Teamet arbejder primært med Power Automate, Power Apps og Power Pages, men vi ønsker også at udvikle og udvide vores anvendelse af generative AI‑services. Derfor søger vi en dygtig og nysgerrig Power Platform udvikler.

Så hvis du motiveres af at arbejde med automatisering, forretningsforståelse og moderne AI-teknologi, og i samarbejde med kolleger og brugere at udvikle og implementere brugervenlige og effektive løsninger, er det sandsynligvis DIG, vi er på udkig efter.
 

Om Regnskab

Regnskab er en del af AU Økonomi, der ud over Regnskab består af Økonomisekretariatet, Indkøb og Business Intelligence enheden. Regnskab varetager transaktions- og bogholderimæssige opgaver for hele AU og samarbejder tæt med AUs enheder og eksterne partnere omkring drift og (videre)udvikling af effektive end-to-end processer. 

Regnskab består pt. af 80 medarbejdere, som er organiseret i fire specialiserede grupper med hver sin leder. Procesoptimeringsteamet består af 2 proceskonsulenter og to udviklere.
 

Dine arbejdsopgaver

  • Digitalisering og automatisering af forretningsprocesser ved hjælp af Power Platform
  • Drift, vedligehold og løbende udvikling af eksisterende løsninger
  • Bidrage til vurdering af potentialer for automatisering og effektivisering
  • Dokumentere løsninger og bidrage til best practice, governance og videndeling
  • Deltage i relevante netværk på og udenfor AU


Vi forestiller os, at du

  • Har erhvervsmæssig erfaring med udvikling i Power Platform
  • Har erfaring med eller interesse for AI‑teknologier
  • Tænker struktureret og kan omsætte forretningsbehov til tekniske løsninger
  • Er løsningsorienteret, arbejder metodisk og har gode samarbejdsevner
  • Er indstillet på skiftende arbejdsopgaver og samarbejdsrelationer
  • Har kendskab til Power BI og grundlæggende programmering
Vi hører gerne fra dig, uanset om du er nyuddannet eller har relevant erfaring fra et tidligere job.
 

Vi tilbyder

Fleksible arbejdstider, gode kolleger og udfordrende opgaver, som du selv kan være med til at påvirke og udvikle. Vi prioriterer et positivt og uformelt arbejdsmiljø, med fokus på godt kollegaskab og samarbejde. Vi giver plads til faglig fordybelse og har fokus på din trivsel og udvikling, bl.a. via jævnlige 1:1 samtaler og årlige udviklingssamtaler med din nærmeste leder.

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og relevant faglig organisation, afhængigt af din uddannelsesbaggrund. Stillingen er på fuld tid (37 timer med betalt frokostpause) med tiltrædelse 1. august 2026 eller snarest muligt herefter.

Arbejdsstedet er Trøjborgvej 82-84, 8000 Aarhus C.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte digitaliseringskonsulent Jesper Østerlund Feldthaus Hansen på tlf. +45 8715 0569 eller regnskabschef Klaus Jensen på tlf. +45 2477 0991.

Ansøgningsfrist: 7. juni 2026

Første samtale afholdes tirsdag den 9. juni 2026, og en eventuel anden samtale afholdes tirsdag den 16. juni 2026.

 

Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en ressource og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.

Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.
 

Om Aarhus Universitet

Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 37.000 studerende og 8.700 medarbejdere med en årlig omsætning på 8,3 mia. kr. Læs mere på www.au.dk

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist: 7. juni 2026
Faglig kontaktperson:
Jesper Østerlund Feldthaus Hansen +4587150569 jesper.hansen@au.dk +4587150569
Antal ledige stillinger: 1
Timer pr. uge: 37
Forventet tiltrædelsesdato: 1. august 2026
AARHUS UNIVERSITET

Nordre Ringgade 1
8000 Aarhus

Email: au@au.dk
Tlf: 8715 0000

CVR-nr: 31119103