Medarbejder til Regnskab

Regnskabsafdelingen på Aarhus Universitet – et universitet i verdensklasse – søger en engageret og omhyggelig medarbejder, der har lyst til at bidrage til administrationen af rejse- og udlægsafregninger for universitetets ansatte, studerende og gæster.

Er du struktureret, løsningsorienteret og trives du med service og samarbejde? Så er det måske dig, vi leder efter.

Du bliver en del af Rejsegruppen i Regnskab og får en central rolle i håndteringen af rejse- og udlægsafregninger. Vi tilbyder en spændende arbejdsplads med et godt arbejdsmiljø, kollegaer der støtter hinanden og alsidige arbejdsopgaver.

Dine primære arbejdsopgaver

  • Kontrol og behandling af rejse- og udlægsafregninger
  • Vejledning af brugere i gældende regler og i brugen af afregningssystemet RejsUd
  • Besvarelse af henvendelser i fælles funktionspostkasse
  • Øvrige løbende og ad hoc-opgaver i afdelingen

Dine kvalifikationer

Vi forestiller os, at du:
  • Kan håndtere flere opgaver parallelt og tager ansvar for dine opgaver
  • Har en konstruktiv og opsøgende tilgang til samarbejdet i Rejsegruppen
  • Har godt kendskab til Office-pakken, god talforståelse og er fortrolig med IT
  • Behersker engelsk i både skrift og tale
  • Er serviceminded og professionel i din rådgivning af brugere
  • Eventuelt har kendskab til afregningssystemet RejsUd
  • Har interesse for procesoptimering og evne til at identificere muligheder for automatisering, fx via Power Platform

Om Regnskab og AU Økonomi

AU Økonomi har ansvaret for regnskabs- og økonomistyringsmæssige opgaver ved Aarhus Universitet.

Regnskab er en del af AU Økonomi og er organiseret i fire teams: Kreditorgruppen, Debitorgruppen, Servicegruppen og Rejsegruppen.

Kvalitet, effektivitet og udvikling er bærende principper i vores arbejde. Vi prioriterer kompetenceudvikling højt og har stor erfaring med anvendelse af nye teknologiske løsninger.

Løn- og ansættelsesvilkår

Der er tale om en permanent fuldtidsstilling med forventet tiltrædelse den 1. juli 2026 eller efter aftale.

Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og HK/STAT.

Dit primære arbejdssted er Rejsegruppen i Regnskab på Trøjborgvej 82-84, 8000 Aarhus C.

Yderligere oplysninger

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Eva Kristensen, mail eva.kristensen@au.dk, telefon 29 93 97 06.

Ansøgning

Ansøgning skal indsendes online og være os i hænde senest torsdag den 19. maj 2026.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 22.

 

Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en ressource og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.

Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.
 

Om Aarhus Universitet

Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 37.000 studerende og 8.700 medarbejdere med en årlig omsætning på 8,3 mia. kr. Læs mere på www.au.dk

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist: 19. maj 2026
Faglig kontaktperson:
Eva Kristensen Teamleder +4587152872 eva.kristensen@au.dk
Antal ledige stillinger: 1
Timer pr. uge: 37
Forventet tiltrædelsesdato: 1. juli 2026
AARHUS UNIVERSITET

Nordre Ringgade 1
8000 Aarhus

Email: au@au.dk
Tlf: 8715 0000

CVR-nr: 31119103