Medarbejder til Regnskab

Regnskabsafdelingen på Aarhus Universitet – et universitet i verdensklasse, søger nu medarbejdere med lige så høje mål.

En af vores gode kollegaer er gået på pension, en anden har fået nyt arbejde og derudover har vi fået mulighed for at få en ekstra ny kollega. Derfor søger vi tre nye kollegaer, som vi håber, hver på jeres måde, vil bidrage positivt til gruppen.

Er du omhyggelig, løsningsorienteret og har interesse i at tage del i afdelingens opgaver med at administrere rejse- og udlægsafregninger for universitetets ansatte, studerende og gæster? Så er du måske en af de personer, vi leder efter.

Vi tilbyder dig en spændende og attraktiv arbejdsplads med et godt arbejdsmiljø, gode kollegaer og interessante arbejdsopgaver.

Dine hovedopgaver vil være

  • kontrol af rejse- og udlægsafregninger
  • vejlede brugere i regler og brug af afregningssystemet RejsUd
  • besvare henvendelser i funktionspostkasse,
  • andre ad hoc-opgaver 

Kvalifikationer

Du kan håndtere at have flere forskellige opgaver på én gang, og du tager ansvar for dine opgaver. Vi lægger betydelig vægt på, at du har en konstruktiv, opsøgende og systematisk indstilling over for både dine egne opgaver og den fælles opgave i Rejsegruppen.

Du har et godt kendskab til Office-pakken, en nem tilgang til tal og IT samt behersker engelsk i både skrift og tale. Du er serviceminded og professionel i din tilgang til rådgivning af brugere. Du har måske endda kendskab til afregningssystemet RejsUd.

I Regnskab arbejder vi med at optimere vores processer blandt andet ved hjælp af Power Platform. Det er derfor godt, hvis du har en god evne til at identificere processer, der kan automatiseres.

Om Regnskabsafdelingen

AU Økonomi har ansvaret for administrative opgaver inden for det regnskabs- og økonomistyringsmæssige område ved Aarhus Universitet.

Regnskab er en del af AU Økonomi, og er organiseret i fire teams: Kreditorgruppen, Debitorgruppen, Servicegruppen og Rejsegruppen

Kvalitetssikkerhed og effektivitet er grundbegreber i den måde, vi har tilrettelagt opgaverne på. Regnskab er med i front, når det gælder nye teknologiske tiltag og kompetenceudvikling, hvilket vi prioriterer højt.

Dit primære arbejdssted er Rejsegruppen i Regnskab, som har til huse på Trøjborgvej 82-84, 8000 Aarhus C.

Løn og ansættelsesvilkår

Der er tale om permanente fuldtidsstillinger med forventet tiltrædelse den 1. marts 2026 eller efter aftale.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til HK-overenskomsten med Finansministeriet.

For yderligere oplysninger om stillingen

Er du interesseret i at høre mere om vores afdeling og de arbejdsopgaver, du evt. vil komme til at beskæftige dig med, kan du henvende dig til teamleder Eva Kristensen på mail eva.kristensen@au.dk eller tlf. 29 93 97 06.

Ansøgningsfrist

Ansøgning skal ske online og være os i hænde senest torsdag den 15. januar 2026.

Der bliver afholdt samtaler i uge 5.

 

Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en ressource og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.

Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.
 

Om Aarhus Universitet

Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 38.000 studerende og 8.300 medarbejdere med en årlig omsætning på 7,0 mia. kr. Læs mere på www.au.dk

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist: 15. januar 2026
Faglig kontaktperson:
Eva Kristensen Teamleder eva.kristensen@au.dk +4587152872
Antal ledige stillinger: 3
Timer pr. uge: 37
Forventet tiltrædelsesdato: 1. marts 2026
AARHUS UNIVERSITET

Nordre Ringgade 1
8000 Aarhus

Email: au@au.dk
Tlf: 8715 0000

CVR-nr: 31119103