Er du en engageret maskinmester med teknisk overblik og lyst til at arbejde inden for et område i rivende udvikling?
På Institut for Bio- og Kemiteknologi ved Aarhus Universitet søger vi en kompetent maskinmester til vores biogasanlæg på AU Viborg, hvor du får en central rolle i driften af anlæggets tekniske systemer og vedligehold af udstyr samt afvikling af projekter inden for den grønne omstilling. Hos os bliver du en del af et dedikeret team, der arbejder for at sikre stabil og bæredygtig energiproduktion.
Forventet startdato og varighed
Fast fuldtidsstilling med start den 1. februar eller hurtigst muligt derefter.
Jobbeskrivelse
I samarbejde med driftsleder og driftsteknikere, et hold på fire personer, skal du bidrage med drift af biogasanlægget som behandler ca. 30.000 tons biomasse om året og sideløbende understøtte de projekter som gennemføres på anlægget i forbindelse med den grønne omstilling. Du vil være med hele vejen i et projektforløb fra en forespørgsel modtages, et budget udarbejdes og et projekt igangsættes med tilhørende nødvendige tilretninger.
Dine arbejdsopgaver vil bl.a. være at:
- Bidrage til den daglige drift af biogasanlægget i tæt samarbejde med driftsleder og driftsteknikere.
- Understøtte projekter relateret til den grønne omstilling – fra første forespørgsel til budgettering, tekniske tilretninger, indkøring, opstart og datarapportering gennem hele projektforløbet.
- Håndtere løbende dokumentation og myndighedskrav fra bl.a. Fødevarestyrelsen, Energistyrelsen og kommunen.
- Udføre alsidige drifts- og vedligeholdsopgaver, herunder fyldning af biomikser med teleskoplæsser, ad hoc-reparationer, oprydning, nedvaskning og fejlfinding i elektriske systemer samt overvågning via SCADA.
- Indgå i anlæggets vagtordning efter oplæring, med ansvar for både biogasanlæg og kraftvarmeværk (fremmøde inden for ca. 30 minutter er optimalt).
Kvalifikationer
Vi forestiller os at du:
- Er uddannet maskinmester og gerne har en faglig grunduddannelse.
- Har praktisk erfaring med vedligehold, fejlfinding og drift af tekniske systemer og installationer
- Er tryg ved at arbejde med instrumentering, sensorer, automations- og processtyringssystemer
- Har interesse for biogasområdet - det er en fordel, hvis du i forvejen har kendskab til området.
- Kan strukturere og formidle tekniske data klart og effektiv
- Har gode dansk- og engelskkundskaber, både skriftligt og mundtligt
- Har gyldigt kørekort – truck-, gasmotor- og teleskoplæssercertifikat er en fordel
Personlige egenskaber
Vi søger en person, der:
- Trives i et tværfagligt miljø og tager ansvar for dine opgaver
- Er selvkørende, nysgerrig og løsningsorienteret
- Arbejder systematisk og samtidig trives i en dynamisk og varieret hverdag
- Er en teamplayer, der bidrager til samarbejde og fælles succes
- Er fleksibel og åben, og som tager nye teknologier og udfordringer i opgave med positiv tilgang
- Udviser teknisk stolthed, engagement og dedikation i alle opgaver
Hvem vi er
På Institut for Bio- og Kemiteknologi er fokus på levende systemer, organismers biologi samt effektiv produktion og omdannelse af kemikalier, materialer og energi. Vi omsætter viden inden for bioteknologi, fødevareteknologi, miljøteknologi, kemiteknik, industriel bioteknologi, medicinsk bioteknologi, elektro-kemisk teknik med mere til nye teknologier og værdiskabende løsninger, som også kan anvendes i erhvervslivet.
Mange af vores forsknings- og udviklingsaktiviteter er baseret på virksomhedernes konkrete innovationsbehov eller specialiserede anvendelsesområder. Tæt samarbejde med både den offentlige sektor og private virksomheder sikrer, at den viden og teknologi, der skabes i instituttets forskningsmiljøer, har en klar forankring i praksis og gavner samfundet omkring os.
Vi tilbyder
- En stilling med stor teknisk variation, hvor du arbejder tæt på udviklingen af fremtidens grønne løsninger.
- En arbejdsplads præget af professionalisme og lighed, hvor der er plads til livlig, åben og kritisk diskussion
- Et spændende tværfagligt miljø med mange nationale, internationale og industrielle samarbejdspartnere
- Et arbejdsmiljø med tætte arbejdsrelationer, netværksaktiviteter og sociale aktiviteter
- En hverdag med en sund balance mellem arbejdsliv og privatliv
Arbejdssted og ansættelsesområde
Arbejdsstedet er Biogasanlægget ved AU Viborg, Burrehøjvej 43, 8830 Tjele og ansættelsesområdet er Aarhus Universitet med tilhørende institutioner.
Kontakt information
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til: driftsleder, Mogens Møller Hansen, mobil +4520762732 eller mail mogensm.hansen@bce.au.dk.
Deadline
Alle ansøgninger skal være modtaget senest den 31. december 2025
Formalia
Løn- og ansættelsesvilkår sker henhold til Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer - Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og gældende overenskomst, i forhold til uddannelsesmæssig baggrund, hvilket f.eks. kunne være organisationsaftalen for Maskinmestre i land eller organisationsaftale for håndværkere og teknikere.
Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en ressource og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.
Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside. Om Aarhus Universitet
Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 38.000 studerende og 8.300 medarbejdere med en årlig omsætning på 7,0 mia. kr. Læs mere på www.au.dk