Ved Juridisk Institut er der et antal ledige stillinger som lektor i retsvidenskab med særligt henblik på formueret, offentlig ret, EU-ret, strafferet og/eller almene juridiske fag.
Der er tale om tidsubegrænsede fuldtidsstillinger, som ønskes besat pr. 1. oktober 2026 eller efter nærmere aftale.
Jobbeskrivelse
Den, der ansættes i stillingen, forventes at bidrage væsentligt til fakultetets overordnede forskningsstrategi og til instituttets forskning og undervisning inden for et eller flere af de nævnte fagområder.
Der kan være tale om undervisning på alle uddannelser, som instituttet til enhver tid udbyder og bidrager til. P.t. er der hovedsagelig tale om undervisning på ba.jur., HA(jur.), cand.jur. og cand.merc.(jur). Ansøgeren skal derfor kunne undervise på dansk.
Der stilles krav om fysisk tilstedeværelse på instituttet.
Den, der ansættes i stillingen, forventes:
at publicere og formidle videnskabelige resultater inden for fagområdet, både nationalt og internationalt
at bidrage til fagområdets udvikling på højt internationalt niveau, herunder ved at vejlede ph.d.-studerende inden for fagområdet og ved at udbyde relevante forskeruddannelseskurser
at yde et betydeligt bidrag til instituttets forskningsmiljø, herunder ved at deltage i interne og eksterne, herunder nationale og internationale, konferencer, workshops, netværksaktiviteter og forskningsgrupper inden for fagområdet
at videreuddanne sig i forskningsledelse inden for fagområdet, herunder med henblik på at arbejde aktivt for at realisere instituttets mål om øget ekstern finansiering
at yde en betydelig undervisningsindsats, navnlig ved at varetage forskningsbaserede undervisnings- og vejledningsopgaver på både bachelor- og kandidatniveau samt at udarbejde skriftlige eksamensopgaver inden for fagområdet
at påtage sig administrative opgaver (primært med hensyn til planlægning, afvikling og opfølgning på undervisning)
at være rede til at indgå i tværfaglige samarbejder, i det omfang sådanne er formålstjenlige for at udvikle undervisning eller forskning eller med henblik på at tiltrække eksterne midler.
Kvalifikationer
Ansættelse som lektor i retsvidenskab forudsætter undervisnings- og forskningsmæssige kvalifikationer på det niveau, der kan opnås på grundlag af en tilfredsstillende gennemført ansættelsesperiode som adjunkt inden for de nævnte fagområder, men kvalifikationerne vil også kunne opnås på anden måde.
Ved bedømmelsen vil der blive lagt vægt på såvel bredden som dybden i ansøgerens undervisnings- og forskningsaktiviteter.
Ved bedømmelsen af ansøgerens forskning vil der blive lagt vægt på, at ansøgeren har dokumenteret et bredt og indgående kendskab til grundregler og grundprincipper inden for det pågældende fagområde samt har demonstreret evne til at anvende disse inden for et eller flere specialområder.
Følgende vil indgå i bedømmelsesgrundlaget:
- Ansøgerens dokumentation for undervisnings- og eksamensmæssige kvalifikationer. Dokumentationen for undervisningskvalifikationer skal foreligge i form af en undervisningsportfolio, som kan danne grundlag for en vurdering af ansøgerens undervisningsmæssige- og pædagogiske niveau. De nærmere krav til dokumentationen findes i fakultetets vejledning om anvendelse af undervisningsportfolio.
- Ansøgerens dokumentation for original videnskabelig produktion på internationalt niveau inden for fagområdet, herunder for publicering på anerkendte forlag og/eller i førende nationale og internationale tidsskrifter.
- Ansøgerens dokumentation for erfaring med præsentation og formidling af sin forskning inden for fagområdet.
- Ansøgerens plan for at videreudvikle fagområdet.
- Ansøgerens opfyldelse af de øvrige kvalifikationer, der stilles krav om i stillingsopslaget.
Ansøgeren opfordres til at vedlægge eventuelle tidligere fagkyndige bedømmelser.
Det er en forudsætning for at opnå varig ansættelse som lektor ved Aarhus BSS, at man inden for en toårig periode har gennemført fakultetets
vejledningskursus samt fakultetets kursus i
Online og blended learning ved Centre for Educational Development ved Aarhus Universitet.
Yderligere information
Yderligere information om stillingen og instituttet kan fås ved henvendelse til institutleder, professor Birgit Liin, tlf.: 87165659, e-mail:
bl@law.au.dkHvis du har behov for hjælp til at uploade din ansøgning eller har spørgsmål vedr. rekrutteringsprocessen, bedes du kontakte HR-koordinator Cecilie Hermansen, tlf.: 87168853, e-mail:
cemahe@au.dk
Hvem er vi?
Juridisk Institut er en del af
Aarhus BSS, Aarhus Universitet - et top 100 universitet. Aarhus BSS har opnået de prestigefyldte AASCB, AMBA og EQUIS-akkrediteringer.
Vi har et dynamisk, ambitiøst og akademisk mangfoldigt forsknings- og undervisningsmiljø med knap 55 akademiske medarbejdere, et kompetent sekretariat med godt 15 teknisk-administrative medarbejdere og ca. 15 ph.d.- studerende.
På Juridisk Institut tilbyder vi undervisning og forskning af høj kvalitet inden for dansk, europæisk og international retsvidenskab. Vi vægter den praktiske anvendelighed af vores forskning for det danske retsliv højt. Vi ønsker at udvide og udvikle vores centrale forskningsområder og lægger stor vægt på, at vores forskning tager aktuelle juridiske problemer og udfordringer i samfund og erhvervsliv op til undersøgelse. I vores undervisning ønsker vi at bygge bro mellem teori og praksis, bl.a. ved at trække på eksterne lektorers praktiske erfaring.
Du kan læse mere om Juridisk Institut på:
http://law.au.dk/.
Arbejdssted
Bartholins Allé 16, 8000 Aarhus C.
Ansættelsesgrundlag
Ansættelse sker i henhold til
bekendtgørelse om stillingsstruktur for videnskabeligt personale ved universiteter samt
cirkulære om overenskomst for akademikere i staten.
Stillingsindhold og kvalifikationskrav er yderligere beskrevet i
cirkulære om ansættelsesvilkår for videnskabeligt personale ved universiteter.
Ansøgningsprocedure
Det er obligatorisk at vedhæfte nedenstående, når du søger denne stilling:
- Ansøgning
- Curriculum Vitae. Du opfordres til at angive eventuelle orlovsperioder uden forskningsaktivitet, herunder fx barselsorlov, da dine forskningsaktiviteter vurderes i forhold til din reelle forskningstid
- Uddannelse (Eksamensbevis kandidat-, ph.d.- og evt. doktorgrad)
- Publikationsliste (de medsendte publikationer skal være tydeligt markeret på publikationslisten)
- Publikationer. Op til fem publikationer kan medsendes. I tilfælde af flere forfattere vedlægges en medforfattererklæring om ansøgers andel i fællesarbejdet med tilsagn fra medforfatterne. Denne blanket kan bruges til formålet
- Undervisningsportfolio. De nærmere krav til dokumentationen findes her
Materiale, der ikke kan uploades sammen med ansøgningen, kan indsendes i 5 eksemplarer til Aarhus BSS HR & Ph.d., Aarhus Universitet, Bartholins Allé 16, 8000 Aarhus C.
Læs mere om, hvordan du søger en videnskabelig stilling ved Aarhus BSS
her.
Bedømmelsesprocessen
Efter ansøgningsfristens udløb nedsættes et bedømmelsesudvalg. Der gøres opmærksom på, at bedømmelsen af ansøgerne udelukkende sker på baggrund af det materiale, som er modtaget inden ansøgningsfristens udløb. For yderligere information se
guidelines for assessment committees, Aarhus BSS.
Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en ressource og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge
.Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside. Om Aarhus Universitet
Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 37.000 studerende og 8.700 medarbejdere med en årlig omsætning på 8,3 mia. kr. Læs mere på www.au.dk