Lektor til Elektrisk Energiteknologi i Herning

Vil du være med til at uddanne fremtidens ingeniører på diplomingeniøruddannelse i Herning? Og kan du se dig selv drive og forme vores vision om at være førende indenfor Digital Energy ?

Så har du nu en unik mulighed for at blive en del af Elektrisk Energiteknologi, Herning. Vi er en del af Institut for Elektro- og Computerteknologi (ECE) ved Aarhus Universitet. Elektrisk energiteknologi er stadig et af de størst voksende områder og har derfor status som særligt strategisk satsningsområde. Derfor søger vi en lektor, på fuld tid som har undervisningsevner, der inspirerer og motiverer. Læs mere om uddannelsen her: Elektrisk Energiteknologi – AU Herning


Stillingen

Vi søger en lektor, der brænder for undervisning og at gennemføre visioner om en bæredygtig fremtid baseret på elektriske systemer. Der forventes at du både varetager undervisning og tilhørende forskning. Afhængig af dine kvalifikationer – kan dette være indenfor et eller flere af uddannelsernes hovedemner, som:
  • Elektriske forsyningssystemer, inklusive systemanalyse og simulation
  • Transmission og distributionssystemer, inklusive højspændingsteknik
  • Power converter design operation
  • Vedvarende energiproduktion og energimarkeder
  • Grundlæggende el-teknik
Desuden forventes du at varetage projektvejledning og coaching af studerende. Du skal også kunne undervise, i nogle af vores tværgående grundfag, på 1- 4 semester. Dette kunne være: vedvarende energisystemer og energiproduktion, anvendt systemanalyse, grundlæggende matematik, elektriske maskiner, simulationsværktøjer, eller elektriske systemer og komponenter. Yderligere er det en fordel, hvis du har erfaring med produktudvikling og projektledelse.


Dine kvalifikationer

Vi forestiller os, at du:
  • Er uddannet civilingeniør (M.Sc.) og gerne med en Ph.d*.
  • Har stærke faglige kompetencer inden for mindst ét af de nævnte fagområder
  • Har en bred ingeniørfaglig forståelse og et veludviklet netværk nationalt og/eller internationalt
  • Evt. har erhvervserfaring fra energisektoren, rådgivning eller industrien
  • Har dokumenteret undervisnings- og pædagogisk erfaring, inkl. vejledning og coaching af studerende
  • Motiveres af at arbejde i krydsfeltet mellem uddannelse, forskning og samarbejde med erhvervsliv og samfund
 

Vi tilbyder

  • En selvstændig og afvekslende stilling med fokus på at udvikle fremtidens ingeniøruddannelser
  • Muligheden for at præge og videreudvikle vores vision om Digital Energy – hvor digitale teknologier og data bruges til at optimere energiproduktion, transmission, distribution og forbrug
  • Muligheden for at præge, udvikle og drive et kommende Digital Energy Lab, som skal understøtte undervisning og forskning indenfor vores vision om Digital Energy
  • Et dynamisk og voksende fagmiljø med stærke internationale forskningsprojekter
  • Tæt samarbejde med virksomheder, offentlige aktører og private partnere i ind- og udland
  • Gode kollegaer, et godt arbejdsmiljø og mulighed for at skabe en god work/life balance.


Arbejdspladsen

Stillingen er placeret på AU Herning, Birk Centerpark 15, 7400 Herning

AU Herning Online uddannelse i Elektrisk Energi Teknologi blev i 2019 oprettet som et supplement til den allerede voksende uddannelse i Aarhus.

Elektrisk Energiteknologi online på AU Herning:
  • AU Herning tilbyder en online diplomingeniøruddannelse i Elektrisk Energiteknologi. 
  • Uddannelsen kombinerer traditionel undervisning med teknologiunderstøttet læring med den internationalt anerkendte metode flipped learning, som netop muliggør en online uddannelse med meget høj kvalitet.
  • Studerende kan forvente fleksibilitet i hverdagen og mulighed for at tilrettelægge studiet, så det passer ind i deres liv. 

👉 Læs mere om uddannelsen her: Elektrisk Energiteknologi – AU Herning


Ansøgning

Ansøgningsfrist for motiveret ansøgning med CV og eksamensbeviser er 20. oktober 2025
* OBS. Stillingen kræver ikke en phd-grad og ansøgere bedes derfor under feltet "PhD degree" angive oplysninger vedr. den sidst opnåede kandidat- eller ingeniøruddannelse.


Ansættelsesprocedure

Et fagligt bedømmelsesudvalg med eksternt flertal vurderer ansøgernes faglige kvalifikationer. Det faglige udvalg indstiller kvalificerede ansøgere til ansættelse.
Et ansættelsesudvalg behandler kvalificerede indstillinger og indkalder til uddybende samtaler.

Det forventes at der afholdes samtaler ultimo november og stillingen forventes besat pr. 1. januar 2026.



Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås hos Sektionsleder Björn Andresen på tlf. 9350 8115, e-mail bjra@ece.au.dk.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og den relevante organisation.

Alle interesserede opfordres til at søge uafhængigt af personlig baggrund.


Formalia

Ansøgningen skal indeholde CV, eksamensbevis, og evt. undervisningsportefølje. Øvrige informationer om kvalifikationskrav samt stillingsindhold forefindes i Cirkulære om Stillingstruktur ved diplomingeniøruddannelsen og eksportingeniøruddannelsen.

Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til overenskomst mellem Skatteministeriet og Akademikernes Centralorganisation.


Referencer

Hvis du ønsker, at en referenceperson skal uploade et referencebrev på dine vegne, så angiv venligst referenceper-sonens kontaktoplysninger, når du indsender din ansøgning. Vi anbefaler, at du laver en aftale med den pågældende, inden du indtaster referencepersonens kontaktoplysninger, og at du sikrer, at referencepersonen har tid nok til at skrive referencebrevet inden ansøgningsfristen.
Det er desværre ikke muligt at sikre, at referencebreve indgivet efter ansøgningsfristens udløb bliver taget i betragt-ning.

Såfremt du ønsker at tilføje en referenceperson efter at du har indsendt din ansøgning, så skal du indsende oplysninger på referencepersonen (Navn, Stilling, Arbejdsplads og E-mail) samt navn på den stilling du har søgt til: hr.nattech@au.dk

Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en ressource og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge

Vi er opmærksomme på kønsbalancen på Institut for Elektro- og Computerteknologi
og vil særligt opfordre kvinder til at søge denne stilling. Ingen har fortrinsret og alle ansøgere vurderes efter kvalifikationer i henhold til stillingens kravprofil.

Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.


 

Om Aarhus Universitet

Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 38.000 studerende og 8.300 medarbejdere med en årlig omsætning på 7,0 mia. kr. Læs mere på www.au.dk

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist: 19. oktober 2025
Faglig kontaktperson:
Björn Andresen Professor bjra@ece.au.dk +4593508115
Antal ledige stillinger: 1
Timer pr. uge: 37
Forventet tiltrædelsesdato: 1. januar 2026
AARHUS UNIVERSITET

Nordre Ringgade 1
8000 Aarhus

Email: au@au.dk
Tlf: 8715 0000

CVR-nr: 31119103