Laborant/miljøtekniker til Jordfysik og Hydropedologi Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet

Er du nysgerrig på jord, vand og miljø – og har du lyst til at arbejde tæt sammen med nationale og internationale forskere og studerende i både laboratoriet og ude i felten? Så er det måske dig, vi leder efter!

Vi søger en laborant eller miljøtekniker til en fast stilling på 37 timer om ugen i sektionen for Jordfysik og Hydropedologi. Tiltrædelse 15. september eller snarest muligt derefter, og stillingen er tidsbegrænset til 2 år.
 

Hvad kommer du til at lave?

Du bliver en del af et engageret team af laboranter og teknikere, som understøtter forskningen på tværs af instituttet. Dine opgaver vil spænde bredt og give dig mulighed for både at fordybe dig i analyser og arbejde praktisk i felten:
  • Fysiske og kemiske analyser i laboratoriet
  • Feltarbejde med indsamling af jord- og vandprøver (også uden for normal arbejdstid, når det kræves)
  • Opsætning og pasning af forsøg
  • Samarbejde med forskere og studerende – både danske og internationale
  • Instruktion og vejledning af studerende i laboratoriet


Hvem er du?

Vi forestiller os, at du:
  • Er uddannet laborant eller tekniker med laboratorieerfaring
  • Er omhyggelig og systematisk
  • Er nysgerrig, fleksibel og trives i et samarbejdsorienteret miljø
  • Har lyst til at være en del af et tværfagligt og internationalt forskningsmiljø
  • Taler og skriver engelsk, engelsk er ofte arbejdssproget i vores sektion.
  • Har gerne erfaring med spektroskopi (f.eks. NIRS), men det er ikke et krav
  • Har erfaring med feltarbejde og lyst til at prøve det
  • Har kørekort (min. kategori B)
 

Hvor skal du arbejde?

Dit daglige arbejdssted bliver på Aarhus Universitet, Viborg:
Blichers Allé 20, 8830 Tjele
 

Vil du vide mere?

Kontakt gerne Stig Rasmussen, TAP-koordinator:
📞 40 80 07 98
✉️ stig.t.rasmussen@agro.au.dk
 

Formalia

Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til Fællesoverenskomst mellem Skatteministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer - Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og organisationsaftale mellem Skatteministeriet og HK/Stat for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere. Eller andet relevant overenskomst.

Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en ressource og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.

Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.
 

Om Aarhus Universitet

Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 38.000 studerende og 8.300 medarbejdere med en årlig omsætning på 7,0 mia. kr. Læs mere på www.au.dk

 

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist: 1. august 2025
Faglig kontaktperson:
Stig T. Rasmussen Laboratorietekniker stig.t.rasmussen@agro.au.dk +4540800798
Antal ledige stillinger: 1
Timer pr. uge: 37
Forventet tiltrædelsesdato: 15. september 2025
AARHUS UNIVERSITET

Nordre Ringgade 1
8000 Aarhus

Email: au@au.dk
Tlf: 8715 0000

CVR-nr: 31119103