Er du klar til at starte din karriere i et inspirerende og internationalt miljø? Institut for Biologi, Aarhus Universitet søger en engageret kontorelev til vores sekretariat med start den 1. juni 2025 eller snarest muligt derefter. Uddannelsen varer 2 år og byder på en spændende hverdag, fyldt med alsidige opgaver.
Om stillingen:
Som kontorelev hos os vil du indgå i et team af otte fagligt engagerede og dygtige kollegaer, som du skal arbejde sammen med om opgaveløsningen, og som vil hjælpe dig til at kunne løse opgaver på egen hånd. Du vil indgå i vores daglige drift og være med til at videreudvikle vores arbejdsgange og optimere vores opgaveløsning. Vores kerneopgave er at supportere instituttets øvrige medarbejdere, studerende og gæster. Som kontorelev i sekretariatet på Institut for Biologi vil dine arbejdsopgaver bl.a. være:
Understøttelse af instituttets HR-processer, herunder ansættelser, fratrædelser, ferie- og fraværsregistrering
Organisere planlægning og afvikling af arrangementer på tværs af instituttet
Kommunikationsopgaver som opdatering af web og nyhedsmails
Økonomiopgaver herunder fakturahåndtering og rejseafregninger
Mødebooking, kalenderstyring og referatskrivning
Administrative opgaver, der løbende opstår, og ikke nødvendigvis er en del af de daglige rutiner
Administrativ understøttelse af vores forskningscentre på Institut for Biologi
Vi søger en elev, der:
Opfylder adgangskravene til at kunne begynde på praktikforløbet for kontorelever med speciale i offentlig administration
Er ansvarsbevidst og har engagement og tager ansvar for egen læring
Er serviceminded
Har gode samarbejdsevner
Trives i et alsidigt miljø med varierende opgaver
Har et godt kendskab til IT og interessen for at sætte dig ind i nye, administrative systemer
Er velformuleret på dansk og engelsk (skriftligt og mundtligt)
Vi tilbyder:
En 2-årig alsidig uddannelse i et spændende internationalt miljø
Mulighed for at udvikle dine kompetencer inden for offentlig administration
Godt kollegialt sammenhold med plads til sparring og faglig nysgerrighed
En uformel omgangstone, frihed under ansvar og fokus på work-life balance
En aktiv personaleforening med flere events om året
Universitetet har et netværk for kontor- og økonomielever, som afholder flere arrangementer årligt.
Arbejdssted og ansættelsesområde:
Arbejdsstedet er Ole Worms Allé 1, 8000 Aarhus C. og ansættelsesområdet er Aarhus Universitet med tilhørende institutioner.
Kontakt:
Har du spørgsmål til stillingen og arbejdsopgaver, er du velkommen til at kontakte
Institutsekretær Louise K. Poulsen, tlf. +4596521674, mail: lkp@bio.au.dk
Sekretariatsleder Anne-Mette Siem tlf. +4520374245, mail: amsiem@bio.au.dk
Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 38.000 studerende og 8.300 medarbejdere med en årlig omsætning på 7,0 mia. kr. Læs mere på www.au.dk