Institut for Biomedicin på Aarhus Universitets sundhedsvidenskabelige fakultet, Health, søger en eller flere kliniske lektorer i Klinisk Genetik pr. 1. november 2025 eller snarest muligt derefter. Stillingen er en tidsbegrænset deltidsstilling i 3 år med 50 løntimer pr. år.
Som klinisk lektor forpligter du dig til at varetage et aftalt antal årlige konfrontationstimer. Du kan ansættes til at varetage mellem 15 og 60 konfrontationstimer årligt. De 15 til 60 konfrontationstimer kan forhøjes til 25 til 100 konfrontationstimer årligt, såfremt du ikke udfører andre arbejdsopgaver, svarende til 50 til 200 timer årligt.
Institut for Biomedicin prioriterer diversitet og godt arbejdsmiljø, da det er en forudsætning for banebrydende forskning. I et diverst og internationalt forskningsmiljø søger dedikerede medarbejdere ny viden inden for biomedicinske forskningsområder som infektion og inflammation, membraner, neurovidenskab og personlig medicin. Institut for Biomedicin leverer forskningsbaseret undervisning af højeste kvalitet og har blandt andet ansvaret for en stor del af medicinuddannelsen. Cirka 500 medarbejdere fra hele verden er ansat på instituttet, som huser moderne laboratorie-, core- og dyrestaldsfaciliteter. Engelsk er det foretrukne sprog i både laboratoriet, til møder og ved seminarer. Institut for Biomedicin har fokus på innovation, entreprenørskab og samarbejde med erhvervslivet, og adskillige forskere fra instituttet har etableret virksomheder, der udvikler nye lægemidler på et professionelt fundament af videnskabelig grundforskning. Du kan læse mere om instituttet
her og om fakultetet
her.
Dine arbejdsopgaver
Som klinisk lektor i Klinisk Genetik bidrager du til udvikling af instituttets forsknings- og undervisningsmiljø og til fakultetets overordnede forskningsstrategi. Du tilrettelægger og gennemfører undervisning inden for den pågældende afdelings- eller enheds speciale og gældende studieplan. I din undervisning sikrer du en høj faglig og didaktisk standard.
Dine opgaver vil primært bestå af:
- Undervisning, forelæsninger, kurser og gennemførelse af eksaminer
- At bidrage til udvikling af nye undervisningsaktiviteter
- Vejledning ved forskeruddannelse og deltage i bedømmelsesarbejde ved tildeling af ph.d.- og doktorgrader
- Vejledning af studerende, opgavestillelse og bedømmelse af skriftlige eksamensopgaver
- Deltagelse i bedømmelsesudvalg
Du refererer til viceinstitutleder Thomas Corydon.
Dine kompetencer
Du har en ansættelse som speciallæge i klinisk genetik, og udfører selvstændig forskning. Du vil varetage undervisning af lægestuderende i kliniske fag og evner at opbygge tillidsfulde relationer til både studerende, kolleger og samarbejdspartnere. Som underviser formidler du den nyeste og relevante viden engageret, klart og tydeligt. Som vejleder er du dygtig, inspirerende og støttende.
Som person er du dedikeret og besidder gode kommunikationsevner. Du vil tage medansvar for udvikling af instituttets uddannelser på højeste internationale niveau og at vi fastholder et godt arbejdsmiljø.
Vi forventer du taler og skriver flydende engelsk.
For at kunne blive bedømt kvalificeret som klinisk lektor, skal du opfylde
disse faglige kriterier.
Shortlisting vil blive anvendt.
Spørgsmål til stillingen
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Professor, Uffe Birk Jensen tlf.: +45 30387154
Arbejdsstedet er Institut for Biomedicin, Høegh-Guldbergs Gaden 10, 8000 Aarhus C, Danmark.
Vi forventer at afholde samtaler uge 43.
Ansættelsesgrundlag
Ansøgning
Din ansøgning skal indeholde følgende:
- Ansøgning
- Curriculum Vitae
- Eksamensbevis
- Skabelon til ansøger - klinisk lektor
- Publikationsliste
- Undervisningsportfolio. Vi henviser til Vejledning til anvendelse af undervisningsportfolio
- 3 af de for stillingen mest relevante publikationer kan medsendes (valgfrit)
- Forskningsplan, som fremgår af 'Skabelon til ansøger – klinisk lektor', kan også medsendes separat (valgfrit)
- Medforfattererklæring kan medsendes (valgfrit)
- Referencer/anbefalinger kan uploades særskilt i e-rekrutteringssystemet (valgfrit)
Vi henviser til fakultetets
Vejledning for ansøgere.
Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en ressource og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.
Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside. Om Aarhus Universitet
Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 38.000 studerende og 8.300 medarbejdere med en årlig omsætning på 7,0 mia. kr. Læs mere på www.au.dk