Kandidatstuderende med flair for vidensformidling søges som moderator i arbejds- og organisationspsykologi

Psykologisk Institut søger 2-3 instruktorer (i dette fag kaldet ”moderatorer”) til holdundervisning på faget Arbejds- og Organisationspsykologi på 4. semester, forår 2026.

Jobbet:

Hovedopgaven er at tilrettelægge og styre en fagligt relevant diskussion blandt de studerende. På moderatorholdene skal de studerende øves i at diskutere og løse problemformuleringer af mere anvendt art, der er knyttet til forarbejde til fagets portefølje. Hvert moderatorhold mødes 7 gange á 2 timer i løbet af semesteret, og som moderator har man 1-2 hold, hvilket vil sige, at der er tale om 14 gange undervisning i løbet af foråret. 

Vi tilbyder:

Som en del af moderator-teamet vil du få mulighed for, via sparring med de andre moderatorer, at grave et spadestik dybere i AO-faget. Selvom du sikkert har haft AO på 4. semester selv, er der uden tvivl ny læring at hente i, at moderere holdundervisningen. 
Samtidig får du en tryg ramme, hvori du har mulighed for at prøve dig selv af i forhold til at formidle din viden om AO og de guldkorn du som kandidatstuderende har indsamlet omkring opgaveskrivning og eksamen.

Krav og forventninger til ansøger:

  • Du afslutter ikke din kandidat tidligere end ultimo maj 2026
  • Du har gode faglige kompetencer (vurderes bl.a. ud fra karaktergennemsnit, særligt på AO-faget).
  • Du kan balancere at arbejde selvstændigt samtidig med at du indgår i et team. 
  • Da du selv skal planlægge din forberedelse og da du har den modererende rolle til holdundervisningen, er det essentielt, at du er god til time-management.
  • Det er en stor fordel men ikke et krav, at du har enten AO-faglig eller undervisningsmæssig erfaring.
  • Du synes at AO er spændende og har interesse indenfor undervisning, vidensformidling, samt interesse i at tilrettelægge, facilitere og lede diskussioner.

Kontaktoplysninger og praktiske informationer:

Hvis ikke du har været instruktor tidligere, skal du på obligatorisk instruktorkursus organiseret af BSS. Kurset kan afvikles online og deltagelsen aflønnes, se i øvrigt https://ced.au.dk/kurser/paedagogisk-grundkursus-for-studenterundervisere-og-instruktorer

Der skal sendes en motiveret ansøgning på max 1 side, hvori der redegøres for egne kvalifikationer i forhold til stillingen. Vedlæg oversigt over alle karakterer fra Studieselvbetjeningen og 1-sides CV. 

Ansættelsesperiode:

Forårssemesteret 2026

Ansøgningsfrist:

23. november 2025.

Der vil blive holdt ansættelsessamtale blandt udvalgte ansøgere i december/januar. 
Ansættelsen aflønnes som instruktor.

Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte Thomas Jønsson på thomasj@psy.au.dk.

Aarbejdssted:

Bartholins Allé 11, 8000 Aarhus C

Kvalifikationskrav

Ansættelsen som studenterinstruktor er betinget af, at ansøgeren senest i begyndelsen af ansættelsesperioden gennemfører fakultetets kursus om holdundervisning for instruktorer/studenterundervisere, ved Center for Undervisning og Læring.

Formalia

  • Ansættelse sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og SUL (studenterundervisere).
  • Ansøgningen skal vedlægges studieindskrivningsbekræftelse samt karakterudskrift.
  • Ansøgning samt bilag sendes online via nedenstående link.
Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en ressource og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.

Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.

Om Aarhus Universitet

Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 38.000 studerende og 8.300 medarbejdere med en årlig omsætning på 7,0 mia. kr. Læs mere på www.au.dk
Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist: 23. november 2025
Faglig kontaktperson:
Thomas Faurholt Jønsson Lektor thomasj@psy.au.dk +4524940908 +4587165831
Forventet tiltrædelsesdato: 1. februar 2026
AARHUS UNIVERSITET

Nordre Ringgade 1
8000 Aarhus

Email: au@au.dk
Tlf: 8715 0000

CVR-nr: 31119103