Aarhus Universitet er blandt verdens 100 bedste universiteter og har en klar og tydelig profil, hvor der arbejdes efter højeste kvalitet i uddannelse og forskning samt et stærkt engagement i samfundsudviklingen.
Vil du bruge dine juridiske kompetencer på en stor og spændende arbejdsplads? Stillingen vil især være spændende for dig, der er interesseret i et varieret opgavefelt med fokus på samspillet mellem jura, IT, sikkerhed og ny teknologi.
Vi leder efter en jurist til vores informationssikkerhedsteam i IT‑afdelingen på Aarhus Universitet. Teamet består af fire medarbejdere og en teamleder, der løser tværgående opgaver og yder rådgivning i relation til Informationssikkerhed internt i AU IT og i forhold til resten af organisationen.
Det er en nyoprettet stilling til et område i vækst, og du har mulighed for at sætte dit præg på opgaver, processer og tværgående samarbejde i AU IT.
Opgaverne
Du kommer til at arbejde i skæringspunktet mellem jura, teknologi og organisation med fokus på overholdelse af lovgivning, risikostyring og drift i en stor offentlig institution. Dine opgaver kan blandt andet bestå af:
- Praktisk beskyttelse af data, håndtering af databehandleraftaler og leverandørstyring, fx at give rådgivning om kontrakter, screening og tilsyn samt hjælp til dokumentation, compliance, sagsbehandling, og løbende opdatering af vejledninger og retningslinjer.
- Arbejde med risikovurderinger og konsekvensanalyser samt bidrage til intern kontrol, audits og opfølgning.
- Deltagelse i implementeringen og fortolkningen af NIS2 og AI Act samt rådgivning om ansvarlig brug af kunstig intelligens.
- Hjælp til at håndtere sikkerhedshændelser.
- Udarbejdelse af sagsfremstillinger og notater sammen med erfarne kollegaer.
- Bidrag til udvikling af processer og governance-strukturer i AU IT.
Vi ønsker os en kollega, der
- Har en juridisk kandidatgrad (cand.jur. eller cand.merc.jur.). Både erfarne og nyuddannede er velkomne til at søge.
- Er nysgerrig på IT, informationssikkerhed og teknologi og gerne vil lære mere.
- Kommunikerer klart og kan gøre jura forståeligt for forskellige målgrupper.
- Trives med ansvar, struktur, samarbejde og har lyst til både daglig drift og udvikling.
- Har erfaring med GDPR og databeskyttelsesret – dette er dog ikke et krav.
Vi tilbyder
- Et udfordrende og spændende job med frihed under ansvar.
- Bred kontakt til både interne og eksterne samarbejdspartnere.
- Et fagligt stærkt og inspirerende IT-miljø, hvor samarbejde er centralt.
- Gode muligheder for både faglig og personlig udvikling og efteruddannelse – juridisk såvel som inden for informationssikkerhed.
- Fleksible arbejdsforhold med plads til familie og privatliv.
- Et uformelt og afslappet arbejdsmiljø med plads til både sociale og faglige aktiviteter og grin i hverdagen.
Der er tilrettelagt et introduktionsforløb, hvor du mindst én dag om ugen sidder sammen med det juridiske team i henholdsvis universitetsledelsens stab og Aarhus Universitets Forskningsstøtteenhed for at lære organisationen og de juridiske opgavetyper bedre at kende. Stillingen har base i informationssikkerhed, der refererer til vicedirektøren for AU IT.
Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen er fast og på 37 timer ugentligt.
Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Akademikere i staten.
Jobbet ønskes besat fra 1. april 2026 eller hurtigst muligt derefter.
Arbejdsstedet er Aarhus Universitet, AU IT, Informationssikkerhedsafdelingen, Universitetsbyen 81, 8000 Aarhus C.
Yderligere oplysninger
Læs mere om AU IT her.Læs mere om informationssikkerhedsafdelingen her.Kontakt vicedirektør for AU IT Peter Bruun Nielsen på
peter.bruun@au.dk eller mobil 40450789 for mere information.
Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en ressource og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.
Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside. Om Aarhus Universitet
Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 38.000 studerende og 8.300 medarbejdere med en årlig omsætning på 7,0 mia. kr. Læs mere på www.au.dk