Instruktorer søges til faget Digitale Metoder på Bacheloruddannelsen i Medievidenskab, forår 2026

På Medievidenskab har vi tradition for at arbejde med rammesatte studieaktiviteter, hvor vi støtter og udvikler de studerendes læring. I forbindelse med faget Digitale Metoder søger vi kompetente studenterinstruktorer, som kan bidrage med at støtte de studerende i at lære at bruge kursets digitale analyseredskaber.

Instruktorernes arbejde med de studerende vil primært foregå som holdundervisning på hvert af uddannelsens tre hold. Derudover vil der være koordineringsmøder samt timer til at sætte sig ind i analyseværktøjer, man ikke kender til i forvejen. Faget undervises af Niels Brügger og Christoph Raetzsch.

Vi søger studenterinstruktorer, der:

  • har en solid faglig baggrund inden for Medievidenskab,
  • har interesse i og flair for digitale metoder samt i at formidle viden herom,
  • er udadvendte og gode til at kommunikere mundtligt
  • kan strukturere et produktivt læringsmiljø for studerende på begynderniveau.

Undervisningen i Digitale Metoder vil bl.a. bruge programmer til tekstanalyse, Orange Data Analysis Tools, samt netværksanalyse (Gephi). Kendskab til nogle af disse vil være et krav. De instruktorer, der ansættes, vil få en kort introduktion til de programmer, de endnu ikke kender, og de vil desuden selv skulle bruge tid på at dygtiggøre sig i dem, som en del af den lønnede ansættelse.

Hvis det er noget for dig så send os en ansøgning, hvor du beskriver dine særlige interesseområder og kompetencer inden for Digitale Metoder samt din motivation for at søge stillingen. Der skal vedlægges en udskrift af beståede prøver.

Ansøgningsfrist: mandag d.17.11.25 

Har du spørgsmål så send en email til underviser Niels Brügger, nb@cc.au.dk.

Ansættelsesgrundlag

Ansættelse sker i henhold til Skatteministeriet og SUL (studenterundervisere).
Ansøgningen skal vedlægges, kopi af eksamensbevis og eventuel dokumentation for tidligere undervisningsvirksomhed.

Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en ressource og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.

Faculty of Arts

Arts er et af fem hovedområder på Aarhus Universitet.

Arts bidrager til Aarhus Universitets forskning, talentudvikling, videnudveksling og uddannelser.

Med omkring 700 videnskabelige medarbejdere, 200 ph.d.-studerende, 9.000 bachelor- og kandidatstuderende samt 1.500 studerende på efter/videreuddannelse udgør Arts et stærkt og mangfoldigt forsknings- og uddannelsesmiljø.

Arts består af Institut for Kommunikation og Kultur, Institut for Kultur og Samfund og Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse. Enhederne huser hver især stærke fagmiljøer og danner udgangspunkt for interdisciplinær forskning og uddannelse.

Fagmiljøerne og uddannelserne på Arts indgår i internationale samarbejder og har et fælles mål om at bidrage til udviklingen af viden, velfærd og kultur i interaktion med det omgivende samfund.

Læs mere på arts.au.dk

Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.

Om Aarhus Universitet

Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 38.000 studerende og 8.300 medarbejdere med en årlig omsætning på 7,0 mia. kr. Læs mere på www.au.dk
Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist: 17. november 2025
Faglig kontaktperson:
Niels Brügger Professor nb@cc.au.dk +4529453231
Antal ledige stillinger: 2
Timer pr. uge: 2
Forventet tiltrædelsesdato: 1. februar 2026
AARHUS UNIVERSITET

Nordre Ringgade 1
8000 Aarhus

Email: au@au.dk
Tlf: 8715 0000

CVR-nr: 31119103