Instruktorer – ECON/MGMT HA/BScB – forår 2026

Har du lyst til at prøve kræfter med at undervise andre studerende fra din studieretning i fag, du selv har haft, og befinder du dig godt i et arbejdsmiljø, der er professionelt, men uhøjtideligt? Så har du mulighed for at blive vores nye kollega som instruktor på Institut for Økonomi og Institut for Virksomhedsledelse, Aarhus BSS ved Aarhus Universitet.

We encourage applications from non-Danish speaking students for the BScB courses!


Som instruktor tilbyder vi dig:

• Et studierelevant job, der pynter på CV’et
• Skarpe faglige og pædagogiske kompetencer
• Erfaring med undervisning, formidling og planlægning
• Stort netværk
• Menneskelige og kreative udfordringer

Vi søger et antal instruktorer til følgende fag i foråret 2026:

Når du udfylder ansøgningsskemaet, skal du vælge tre forskellige fag og angive dem i prioriteret rækkefølge (fra din 1. til 3. prioritet).

Du bliver en del af et team

Du kommer til at indgå i et team med de andre instruktorer og den fagansvarlige underviser, hvor I i fællesskab foretager en del af forberedelsen til undervisningen. Det er vigtigt, at du kan lide nye udfordringer, er god til at tage ansvar og har en god dokumenteret faglig forståelse. Desuden har du naturligvis lysten til at formidle, skabe diskussion og perspektivere – og ikke mindst har du energi og overskud til at gøre faget interessant. 

Godt betalt

Aflønning sker i henhold til gældende overenskomst og er p.t. 251,21 kr. pr. arbejdstime ekskl. feriepenge. Der gives løn til forberedelse (du får løn for 5 timer i alt til en dobbeltlektion for første hold, mens parallelundervisning for efterfølgende hold aflønnes med 3,5 timer for en dobbeltlektion). Cafétimer aflønnes som hovedregel 1 til 1 og i tilfælde af forberedelse aflønnes denne med 1 time pr. ny café.


Kvalifikationskrav

Ansættelsen vil være betinget af, at ansøgeren har gennemført (eller gennemfører i begyndelsen af ansættelsesperioden) hovedområdets kursus for instruktorer. Kurset bliver annonceret på kursushjemmesiden for CED (Center for Educational Development) https://ced.au.dk/kurser/paedagogisk-grundkursus-for-studenterundervisere-og-instruktorer.

Stillingerne kan søges af studerende, der på tidspunktet for tiltrædelse er 2. eller 3. års bachelorstuderende eller er kandidatstuderende på Institut for Økonomi eller Institut for Virksomhedsledelse. Er du p.t. i, eller ansøger du om andre instruktorater på AU, bedes du anføre dette i din ansøgning.

Instruktoransættelsen foregår ud fra en helhedsvurdering af de enkelte ansøgere, hvor især karakterniveau vægtes højt. Herudover indgår indsigt i fagene, hidtidigt studieforløb, tidligere instruktorerfaring og øvrige pædagogiske erfaringer.

Praktisk info

Instruktortimerne bliver planlagt således, at der ikke er sammenfald med eget skema. Som ansøger skal du være indforstået med, at instruktortimerne vil ligge på faste tidspunkter hver uge og således ikke kan flyttes fra uge til uge. Ved behov for skemaændringer opfordres instruktorer til at bytte indbyrdes.

Arbejdsstedet vil være Aarhus BSS, Universitetsbyen i Aarhus C.

Der vil blive indkaldt til samtaler kort efter ansøgningsfristens udløb.
Alle ansøgere får svar – inkl. evt. afslag – senest primo december.

Kontaktinfo

Spørgsmål til enkelte fag kan rettes til de fagansvarlige, som er angivet på faget.

Spørgsmål til processen for ansættelse kan rettes til studieadministrator Didde Mølgaard Nielsen, dmn@econ.au.dk (Institut for økonomi), eller Ulla Kriegbaum Nielsen ullakn@mgmt.au.dk (Institut for Virksomhedsledelse).

Øvrige spørgsmål til stillingen kan henvendes til studieleder Charlotte Christiansen tlf.: 87165576, cchristiansen@econ.au.dk.

Generel information og teknisk support kan fås ved henvendelse til HR kontorelev Femke Wiltink, fw@au.dk.   

Formalia

• Ansættelse sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og SUL (studenterundervisere):  Cirkulære om overenskomst for studenterundervisere ved universiteter mv.
• Studieindskrivningsbekræftelse samt karakterudskrift skal vedlægges ansøgningen.
• Ansøgning samt bilag sendes online via nedenstående link.
Alle interesserede opfordres til at søge uanset personlig baggrund.

We encourage applications from non-Danish speaking students for the BScB courses!

Ansøgningsfrist

Alle ansøgninger skal være lavet online og modtaget senest d 10. november 2025


Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en styrke og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.

Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.

Om Aarhus Universitet

Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 38.000 studerende og 8.300 medarbejdere med en årlig omsætning på 7,0 mia. kr. Læs mere på www.au.dk
Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist: 10. november 2025
Faglig kontaktperson:
Charlotte Christiansen Professor cchristiansen@econ.au.dk +4587165576
Forventet tiltrædelsesdato: 1. februar 2026
AARHUS UNIVERSITET

Nordre Ringgade 1
8000 Aarhus

Email: au@au.dk
Tlf: 8715 0000

CVR-nr: 31119103