Instruktor til sprogcafé på Klassiske Studier ved Afdeling for Historie og Klassiske studier.
Afdelingen for Historie og Klassiske Studier ved Aarhus Universitet søger en instruktor til
sprogcaféen i Græsk 1 og Latin 1.
Vores sprogcafé er et tilbud til de studerende på Klassiske Studier, der har propædeutiske sprogfag i efteråret. Som instruktor i sprogcaféen bliver det din opgave at støtte og vejlede de studerende i caféen og stå til rådighed for diverse fagrelevante spørgsmål i et uformelt miljø. Du skal derfor ikke påregne forberedelse.
Vi opfordrer ældre studerende på Klassiske Studier med høj faglighed inden for sprogfagene samt besiddelse af pædagogiske evner til at søge stillingen.
Ansøgningen skal indeholde motivation for at søge stillingen, en kort beskrivelse af ansøgerens faglige baggrund og dokumentation for beståede eksamener og resultat i det pågældende sprog.
Aflønning sker efter gældende overenskomst for instruktorer berammet til 3 timer
ugentligt, svarende til 51 arbejdstimer i alt.
Ansættelsesperiode er 1. september 2025 – 31. januar 2026.
Det er en forudsætning for ansættelse, at man er aktiv studerende.
Ansøgere skal være indstillet på et opstartsmøde inden semesterstart.
Vi gør opmærksom på, at du skal benytte din AU-mail i forbindelse med ansøgning.
Besked om ansættelse/afslag vil blive meddelt inden for fire uger efter ansøgningsfristens udløb.
Ansættelsen er under forudsætning af fornøden bevilling.
Spørgsmål til stillingerne kan rettes afdelingskonsulent Julie Schultz Pedersen Lorensen julp@cas.au.dk.
Ansættelsesgrundlag
Ansættelse sker i henhold til Skatteministeriet og SUL (studenterundervisere).
Ansøgningen skal vedlægges, kopi af eksamensbevis og eventuel dokumentation for tidligere undervisningsvirksomhed.
Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en ressource og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.
Faculty of Arts
Arts er et af fem hovedområder på Aarhus Universitet.
Arts bidrager til Aarhus Universitets forskning, talentudvikling, videnudveksling og uddannelser.
Med omkring 700 videnskabelige medarbejdere, 200 ph.d.-studerende, 9.000 bachelor- og kandidatstuderende samt 1.500 studerende på efter/videreuddannelse udgør Arts et stærkt og mangfoldigt forsknings- og uddannelsesmiljø.
Arts består af Institut for Kommunikation og Kultur, Institut for Kultur og Samfund og Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse. Enhederne huser hver især stærke fagmiljøer og danner udgangspunkt for interdisciplinær forskning og uddannelse.
Fagmiljøerne og uddannelserne på Arts indgår i internationale samarbejder og har et fælles mål om at bidrage til udviklingen af viden, velfærd og kultur i interaktion med det omgivende samfund.
Læs mere på
arts.au.dkAnsøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside. Om Aarhus Universitet
Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 38.000 studerende og 8.300 medarbejdere med en årlig omsætning på 7,0 mia. kr. Læs mere på www.au.dk