Institut for Molekylærbiologi og Genetik søger studerende med høj faglighed til studiecafé i bioinformatik

Er du begejstret for bioinformatiske analyser, og har du lyst til at hjælpe molekylærbiologi- og molekylærmedicinstuderende med opgaver tilknyttet fagene ”Bioinformatik og Programmering” samt ”Genomanalyse og statistik”, så er det dig vi søger.

Stillingen ønskes besat pr. 15. august 2025 med varighed indtil 30. juni 2026.
 

Arbejdsopgaver

Arbejdsopgaverne vil primært omfatte:
  • Hjælp til installation af programmer
  • Udarbejdelse og afvikling af små oplæg
  • Hjælp til arbejde med opgaver til teoretiske øvelser
  • Afvikling af eksamensworkshops

Herudover kan der forekomme andre opgaver i tilknytning til studiecaféen.
 

Arbejdstid

Studiecaféen vil blive skemalagt med to ugentlige timer i hver undervisningsuge med teoretiske øvelser på fagene i efterårssemesteret 2025 samt forårssemestret 2026. Du vil derudover også deltage i ugentlige undervisningsmøder med underviserne og instruktorerne for på den måde at skabe den bedste sammenhæng mellem kursets undervisningsaktiviteter og studiecaféen.

Hvis det efterspørges af de studerende, forventes der to eksamensworkshops af fire timers varighed i hver af de to eksamensperioder.

Den gennemsnitlige arbejdstid vil være to timer om ugen.


Arbejdssted

Det primære arbejdssted vil være Institut for Molekylærbiologi og Genetik, Universitetsbyen 81, 8000 Aarhus C.
 

Kvalifikationer

Da du forventes at varetage fagnær hjælp på fagene ”Bioinformatik og programmering” samt ”Genomanalyse og statistik” forudsættes det, at du selv har haft fagene, og at du har en meget god forståelse for programmering i Python, og føler dig hjemme i R på det niveau, der anvendes i de pågældende fag.

Desuden vægtes det højt, at du har fokus på didaktiske virkemidler og ønsker at skabe de bedste læringsbetingelser for de studerende. Det vil være en fordel, hvis du har forudgående erfaring med præsentation af faglige problemstillinger samt instruktion af andre.


Kontakt information 

Eventuelle spørgsmål kan rettes til Magdalena Pyrz på: mp@mbg.au.dk.


Ansøgningsfrist

Alle ansøgninger skal være modtaget senest den 20. juni 2025. 
 

Formalia

Ansættelse sker i henhold til overenskomsten for studenterundervisere ved universiteter m.v. indgået mellem Skatteministeriet og Studenteransattes Landsforbund samt Foreningen af Danske Lægestuderende. 

Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en ressource og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.

Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.

Om Aarhus Universitet

Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 38.000 studerende og 8.300 medarbejdere med en årlig omsætning på 7,0 mia. kr. Læs mere på www.au.dk

 

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist: 20. juni 2025
Faglig kontaktperson:
Magdalena Pyrz Chefkonsulent mp@mbg.au.dk +4530347836 +4530347836
Antal ledige stillinger: 1
Timer pr. uge: 2
Forventet tiltrædelsesdato: 15. august 2025
AARHUS UNIVERSITET

Nordre Ringgade 1
8000 Aarhus

Email: au@au.dk
Tlf: 8715 0000

CVR-nr: 31119103