Indkøber med kommerciel styrke og samarbejdsfokus

Aarhus Universitets IT-afdeling søger en forretningsorienteret indkøber til IT-afdelingen. Vi leder efter dig, der både kan skabe kommerciel værdi og trives i et samarbejdsdrevet miljø, hvor dialog, faglighed og fælles løsninger er afgørende.

Har du blik for økonomisk optimering, stærke aftaler og professionel leverandørstyring, og motiveres du samtidig af at arbejde tæt sammen med specialister i en kompleks organisation? Så kan du være vores nye kollega.


Om jobbet

Som indkøber i IT får du en central rolle i at sikre konkurrencedygtige og bæredygtige aftaler, der understøtter universitetets forskning, uddannelse og administration. Du arbejder i krydsfeltet mellem forretning, teknologi og regulering. Din opgave er ikke kun at gennemføre udbud og forhandle kontrakter, men også at skabe løsninger i tæt dialog med fagmiljøerne og sikre, at aftalerne fungerer i praksis.

Du bliver en del af et professionelt og uformelt miljø, hvor vi deler viden, hjælper hinanden og prioriterer ordentlighed i samarbejdet - både internt og eksternt.


Dine primære ansvarsområder

  • Varetage behovsafdækning i forbindelse med EU-udbud og samarbejde med AU Indkøb om tilrettelæggelse og gennemførsel af udbudsprocessen
  • Sikre at SKI-aftaler udnyttes til en effektiv aftaledækning gennem en organisatorisk implementering, som kræver stærk behovsforståelse og kendskab til muligheder i markedet
  • Indgå i udarbejdelse af kontrakter og aktiv opfølgning på kontrakter og leverandørperformance
  • Markedsafdækning og rådgivning om kommercielle muligheder og risici
  • Sparring med IT-specialister om behov, kravspecifikation og løsninger
  • Bidrag til løbende udvikling og professionalisering af indkøbsområdet


Om dig

Du kombinerer kommerciel forståelse med relationel styrke.

Vi forestiller os, at du:
  • Har erfaring med offentlige eller større organisatoriske indkøb
  • Er forhandlingsstærk og motiveres af at skabe dokumenterbar værdi
  • Arbejder analytisk og har blik for totalomkostninger og risici
  • Formår at oversætte komplekse behov til klare og realistiske løsninger
  • Skaber tillid i samarbejdet med både kolleger og leverandører
  • Trives i en kultur med faglig sparring og fælles ansvar
  • Kan behovsafdække IT-området med henblik på fremtidige behov og indkøb
  • Erfaring med brug af SKI-IT-aftaler med henblik på at rådgive organisationen om korrekt anvendelse
  • Kan rådgive om miniudbud, herunder udarbejde kravspecifikation mv.
  • Kan agere koordinator / støttefunktion overfor fagpersoner og tage dialoger med ledelsen i udbud, som ikke har en projektleder.
  • Erfaring med markedsdialog, leverandørdialog og -opfølgning
Erfaring med IT-indkøb er en fordel, men det vigtigste er, at du kan kombinere struktur og kommerciel styrke med samarbejdsevne og dialog.


Vi tilbyder

  • En rolle med både strategisk betydning og tæt samarbejde i hverdagen
  • Et fagligt stærkt og uformelt arbejdsmiljø
  • Kolleger, der prioriterer videndeling og ordentlighed
  • Indflydelse på egne opgaver og mulighed for at sætte retning
  • Gode udviklingsmuligheder inden for strategisk indkøb og kontraktstyring
  • Fleksible arbejdsvilkår og mulighed for hjemmearbejde


Løn og ansættelsesvilkår

Ansættelse sker efter overenskomst mellem Finansministeriet og relevant faglig organisation (Akademikere i Staten eller Prosa afhængig af din uddannelsesmæssige baggrund).

Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en ressource og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.

Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.

Om Aarhus Universitet

Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 37.000 studerende og 8.700 medarbejdere med en årlig omsætning på 8,3 mia. kr. Læs mere på www.au.dk

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist: 15. april 2026
Faglig kontaktperson:
Lars Bering Teamleder +4593521332 lbe@au.dk
Antal ledige stillinger: 1
Timer pr. uge: 37
Forventet tiltrædelsesdato: 1. juni 2026
AARHUS UNIVERSITET

Nordre Ringgade 1
8000 Aarhus

Email: au@au.dk
Tlf: 8715 0000

CVR-nr: 31119103