Kan du i fællesskab med teamlederen sætte den faglige kurs for administrationen af eksterne bevillinger og sikre et højt fagligt niveau? Og kan du motivere en række dygtige medarbejdere og samtidig indgå i tværgående samarbejder på universitetet? Så er du måske vores kommende faglige leder til Health Økonomi.
Økonomi på Aarhus Universitets sundhedsvidenskabelige fakultet, Health, søger pr. 1. marts 2026 en faglig leder med stærke kompetencer inden for projektøkonomi.
Om Health Økonomi
I Health Økonomi er det vores primære kerneopgave at servicere dekanen og fakultetets fem institutter inden for økonomi og regnskab. Du bliver en del af en afdeling, hvor vi vedvarende har fokus på at optimere og forbedre vores processer, og hvor fleksibilitet i forhold til arbejdstid og opgaveløsning er en naturlig del af vores hverdag. Vores arbejdsmiljø er uformelt og præget af åbenhed, humor og godt kollegaskab. Der er rum til forskellighed med en fælles vægtning af vores faglighed.
Du kan læse mere om Health Økonomi
her og om fakultetet
her.Den faglige leder vil indgå i et tæt samarbejde med teamlederen og den øvrige ledelse.
Dine arbejdsopgaver
Du vil som faglig leder indgå i et tæt samarbejde med teamlederen for afdelingens projektcontrollere omkring den faglige udvikling. Samarbejdet vil have særligt fokus på at være faglig sparringspartner og problemknuser for projektcontrollerne. Dernæst vil den faglige leder ligeledes have medansvaret for medarbejdernes løbende kompetenceudvikling, kvalitetssikring af opgaveløsningen samt optimering af forretningsgange og processer forbundet med projektøkonomiarbejdet.
Som faglige leder for projektcontrollerne, skal du skal ligeledes fungere som bindeled mellem pre- og post-award fasen for de eksterne projekters livscyklus. Disse opgaver består i at supportere i forbindelse med kontraktmæssige forhold såsom governance, rådgivning omkring budget samt sparring i forhold til opsætningen af større projekter.
Som faglig leder er du garant for, at den økonomiske administration af projekterne sker på et højt fagligt niveau, og at det sker inden for de underliggende regelsæt. Du kan sætte dig ind i opgaverne, og har overblik over afdelingens ressourcer og mål. Du er beslutningsdygtig, handlekraftig og trives i rollen som retningsgiver og kan holde fokus på de langsigtede mål for projektøkonomistyring.
Du vil ligeledes indgå i ledelsesteamet i Health Økonomi samt deltage i relevante arbejds- og styregrupper på tværs af Universitetet.
Dine kompetencer
Du har en kandidatuddannelse inden for økonomi, samfundsvidenskab eller lignede. Vi lægger vægt på, at du er struktureret, opsøgende, en stærk kommunikator samt at du er god til at samarbejde. Stillingen kræver høj faglighed, stor selvstændighed og ansvar, og ideelt har du erfaring med ledelse og økonomisk administration af eksterne midler. Det er af afgørende betydning, at du har mod på at gøre en forskel, at du har et godt drive, og at du følger opgaverne til dørs.
I din ansøgning vil vi bede dig beskrive: hvorfor du gerne vil have stillingen, hvorfor du tror, at du vil være en succes i stillingen samt hvordan du forestiller dig samarbejdet med teamlederen vil blive udbytterigt.
Spørgsmål til stillingen
Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte økonomichef Inger Rønde Jeppesen på tlf. 51 64 95 73.
Arbejdsstedets adresse er: Vennelyst Boulevard 9, 8000 Aarhus C.
Ansøgningsfrist: 22. januar 2026
Vi forventer at samtalerne finder sted i uge 5 i 2026.
Ansættelsesgrundlag
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst mellem Skatteministeriet og Akademikere i staten.
Ansøgning
Din ansøgning skal indeholde følgende:
- Ansøgning
- Curriculum Vitae
- Angivelse af uddannelse (kopi af relevante eksamensbeviser)
- Referencer/anbefalinger kan uploades særskilt i e-rekrutteringssystemet
Vi henviser til fakultetets
Vejledning for ansøgere.
Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en ressource og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.
Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside. Om Aarhus Universitet
Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 38.000 studerende og 8.300 medarbejdere med en årlig omsætning på 7,0 mia. kr. Læs mere på www.au.dk