Er du jurist med et hjerte, der banker for personalejura og for at få juridiske problemstillinger til at give mening for ikke-jurister?
Vil du bruge dine kompetencer i en kompleks og meningsfuld organisation, hvor der både er plads til faglighed, fleksibilitet og fredagskage? Så er det måske dig, vi mangler i AU HR, Personalejura.
Vi leder efter en ny kollega, som har lyst til at bringe sin viden og nysgerrighed i spil i en afdeling, hvor vi både tager arbejdet og hinanden alvorligt – men ikke os selv alt for højtideligt.
For at trives i jobbet skal du have godt styr på din teori og kunne bruge den i praksis, når hverdagen i organisationen kalder på løsninger. Samtidig skal du være god til at formidle og have lyst til at undervise – både på dansk og en gang imellem på engelsk.
Vi arbejder med en bred vifte af personalejuridiske opgaver, og vi ser gerne, at du byder ind med dine særlige kompetencer og interesser. Sammen tilrettelægger vi en opgaveportefølje, hvor dine styrker kommer i spil. Du kan blandt andet komme til at arbejde med:
Du kommer til at spille en vigtig rolle som sparringspartner for både HR og resten af organisationen, hvor du får mange samarbejdsflader og bidrager aktivt til tværgående projekter og processer.
Du er uddannet jurist og har erfaring med arbejds- og ansættelsesret. Du trives med at gøre juraen forståelig for ikke-jurister. Måske har du arbejdet i det offentlige eller kender universitetsverdenen. Og hvis ikke – så skal vi nok lære dig op.
Vi forestiller os, at du:
Personalejura består af 10 medarbejdere fordelt på 2 teams – partnerteamet og juristteamet. Den ledige stilling er placeret i juristteamet. Du vil træde ind i en afdeling med højt engagement, hvor vi sætter pris på høj faglighed, godt samarbejde og en uformel tone.
Juristteamet har til opgave at fortolke og implementere lovgivningen på personaleområdet samt udarbejde fælles retningslinjer på Aarhus Universitet. Teamet understøtter HR på de administrative centre på universitetets fem fakulteter med rådgivning og vejledning. Vi understøtter både driften og udviklingen af HR-området på universitetet og samarbejder tæt med fakulteter, HR-enhederne og topledelse.
Stillingen er på fuld tid, men der kan være mulighed for deltid efter aftale. Ansættelse sker efter overenskomst mellem Finansministeriet og Akademikere i Staten.
Ansættelsessamtaler afholdes i to runder, hvor 1. runde afvikles den 10. juni og 2. runde den 18. juni.
Kandidater, der går videre til anden samtale, skal forvente at gennemføre en mindre opgave.