Eksterne lektorer ved Institut for Virksomhedsledelse, Aarhus BSS, Aarhus Universitet

Ved Institut for Virksomhedsledelse, Aarhus BSS, Aarhus Universitet, er en eller flere stillinger som ekstern lektor ledig til besættelse 1. December 2025 eller snarest muligt herefter.
       
Ansættelsen er 3-årig eller varig, og det konkrete antal timer samt opgaver aftales forud for hvert semester.

Stillingens indhold og faglige kompetencer  

Opgaverne i den 3-årige stilling ligger primært inden for:
  • Undervisning og vejledning på cand.merc.aud. indenfor fagområderne revision, eksternt regnskab og bæredygtighedsrapportering.
  • Undervisning og vejledning indenfor Business-to-Business Sales and Marketing Management
Opgaverne i den varige stilling ligger primært inden for:
  • Undervisning og vejledning indenfor emner relateret til it-organisation, it-strategi mv.
Gør venligst opmærksom på hvilken en stilling du søger i din ansøgning.

Der kræves stor teoretisk viden og praktisk erfaring inden for de nævnte områder.  

Hvem er vi

Institut for Virksomhedsledelse er en del af Aarhus BSS, Aarhus Universitet - et top 100 universitet. Aarhus BSS har opnået de prestigefyldte AASCB, AMBA og EQUIS-akkrediteringer.

Instituttet har et internationalt forsknings- og undervisningsmiljø, som består af 160 danske og internationale forskere, akademiske medarbejdere og ph.d.-studerende. Vi er førende inden for virksomhedsledelse, herunder strategy, innovation, marketing, organisation, digitalisation og accounting. Vi ønsker at levere forskning af høj kvalitet og lægger vægt på at publicere vores forskning i førende akademiske tidsskrifter og at præsentere den ved anerkendte konferencer.

Du kan læse mere om Institut for Virksomhedsledelse på: http://mgmt.au.dk/

Kontakt

Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Christian Waldstrøm, via mail: cwa@mgmt.au.dk

Hvis du har brug for hjælp til at uploade din ansøgning eller har spørgsmål vedr. den tekniske del af rekrutteringsprocessen, bedes du kontakte HR-supporter Line Greve Brunhøi, mail: lgb@au.dk

Arbejdssted

Arbejdsstedet er Fuglesangs Allé 4, 8210 Aarhus V..

Kvalifikationskrav

Kvalifikationskravet er kandidatniveau.

Ansættelse som ekstern lektor forudsætter enten:
  • Relevant praksiserfaring på højt niveau, der ikke er opnået gennem en universitær, videnskabelig ansættelse, eller
  • Ansættelse i en videnskabelig hovedstilling på et andet universitet.
Undervisningsmæssige kvalifikationer indgår i bedømmelsen af ansøgere til et eksternt lektorat.

En ekstern lektor, som ansættes i kraft af sin relevante praksiserfaring, skal have indgående, aktuel viden om fagets/fagområdets anvendelsesmuligheder. Det opnås/er opnået gennem beskæftigelse inden for faget/fagområdet.

Stillingsindhold og kvalifikationskrav er yderligere beskrevet i Bekendtgørelse om stillingsstruktur for videnskabeligt personale ved universiteter

Formalia

Ansættelse sker i henhold til Cirkulære om aftale om eksterne lektorer ved universiteter.

Ved spørgsmål vedrørende ansøgning og bilag hertil henvises til vejledning for ansøgere.
Ansøgningen skal vedlægges kopi af eksamensbevis og eventuel dokumentation for tidligere undervisningsvirksomhed.
Ansøgning samt bilag sendes online via nedenstående link.

Materiale, der ikke kan uploades sammen med ansøgningen, kan indsendes i 3 eksemplarer til Aarhus BSS HR & Ph.d., Aarhus School of Business and Social Sciences, Aarhus Universitet, Bartholins Allé 16, 8000 Aarhus C, og må være afdelingen i hænde senest ved ansøgningsfristens udløb. Det indsendte materiale mærkes med det ID nummer, som er anført i den mail, du modtager som kvittering for online fremsendelse af ansøgningen.

Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en ressource og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.

Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.

Om Aarhus Universitet

Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 38.000 studerende og 8.300 medarbejdere med en årlig omsætning på 7,0 mia. kr. Læs mere på www.au.dk
Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist: 31. oktober 2025
Faglig kontaktperson:
Christian Waldstrøm Lektor cwa@mgmt.au.dk +4524850349 +4524850349
Timer pr. uge: 1
Forventet tiltrædelsesdato: 1. december 2025
AARHUS UNIVERSITET

Nordre Ringgade 1
8000 Aarhus

Email: au@au.dk
Tlf: 8715 0000

CVR-nr: 31119103