Ekstern lektor til undervisning i faget entreprenørskab på professionsbacheloruddannelsen Klinisk Tandteknik, Institut for Odontologi og Oral Sundhed

Institut for Odontologi og Oral Sundhed på Aarhus Universitets sundhedsvidenskabelige fakultet, Health, søger en ekstern lektor til undervisning i faget entreprenørskab pr. 1. januar 2026 eller snarest derefter. Stillingen er en fast deltidsstilling med undervisning i forårssemestret.

Som ekstern lektor på Institut for Odontologi og Oral Sundhed bliver du ansat på et internationalt anerkendt institut, hvor vi forsker i sundhed og sygdom i tænder, mund og kæber. Vi har et inspirerende internationalt forskningsmiljø med specialiserede forskningslaboratorier, moderne klinikfaciliteter og avanceret digitalt udstyr på instituttet. Vi uddanner det samlede orofaciale behandlerteam til sundhedsvæsenet, fordelt på tre overordnede professioner: tandlæge, tandplejer og klinisk tandtekniker. Vi skaber synergi mellem uddannelserne og uddanner studerende til at forebygge og behandle sygdom og til at fremme sundhed i befolkningen. På instituttet er vi cirka 300 medarbejdere og 700 studerende. I både forskning og uddannelse arbejder vi med fokus på orofacial sundhed som en integreret del af almen sundhed, og vores samarbejde bygger på respekt, tillid, anerkendelse og professionalisme. Du kan læse mere om instituttet her og om fakultetet her.

Stillingen omfatter 36 undervisningslektioner samt bidrag til skriftlig eksamen og bedømmelse af denne. Til hver lektion er der afsat 2,5 times forberedelse og det estimeres, at den samlede arbejdsopgave omfatter 162 timer på forårssemestrene svarende til et gennemsnitligt timetal på ca. 3 timer pr. uge. Der er ikke planlagt undervisning i efterårssemestrene, men der kan forekomme mødeaktivitet og planlægningsopgaver.

Dine arbejdsopgaver

Som ekstern lektor bidrager du til udvikling af læringsforløb og cases med fokus på praksisnær innovation. Du bidrager til udviklingen af instituttets fagområde gennem undervisning og forskning af høj international kvalitet. I dit daglige arbejde har du et tæt samspil med dygtige kolleger. Du vil indgå i planlægning, undervisning og vejledning inden for entreprenørskab og innovation på kurset ”Entreprenørskab, innovation og bæredygtighed” på professionsbacheloruddannelsen i klinik tandteknik.

Du refererer til uddannelsesleder Ulla Bæk Lindtoft.

Dine kompetencer

Du har gerne forskningsbaggrund i entreprenørskabsundervisning. Du har erfaring i pædagogiske, entreprenante og kreative læringsformer ift. entreprenørskabsundervisning på professionsbachelorniveau indenfor sundhedsområdet.

Du skal kunne facilitere processer, hvor de studerende arbejder med idéudvikling, værdiskabende og bæredygtige projekter i samarbejde med eksterne aktører.
Som person har du gode samarbejdsevner, er imødekommende og evner at bidrage til et godt arbejdsmiljø og har lyst til at arbejde med unge mennesker.

Vi forventer du taler og skriver flydende engelsk.

For at kunne blive bedømt kvalificeret til stillingen, skal du opfylde disse faglige kriterier.

Spørgsmål til stillingen

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte uddannelsesleder Ulla Bæk Lindtoft tlf.: +4521264232.

Arbejdsstedet er Institut for Odontologi og Oral Sundhed, Vennelyst Boulevard 9, 8000 Aarhus C, Danmark.

Ansættelsesgrundlag

  • Ansættelse som ekstern lektor forudsætter kvalifikationer på kandidatniveau.
  • Desuden forudsætter ansættelse som ekstern lektor enten relevant praksiserfaring på højt niveau, der ikke er opnået gennem en universitær, videnskabelig ansættelse, eller ansættelse i en videnskabelig hovedstilling på et andet universitet.
  • En ekstern lektor, som ansættes i kraft af sin relevante praksiserfaring, skal have indgående, aktuel viden om fagets/fagområdets anvendelsesmuligheder. Det opnås/er opnået gennem beskæftigelse inden for faget/fagområdet.
  • Derudover forudsætter ansættelse som ekstern lektor, at undervisningsmæssige kvalifikationer indgår i bedømmelsen af ansøgere til et eksternt lektorat.
  • Ansættelsesproceduren er yderligere beskrevet i ministeriets Bekendtgørelse om ansættelse af videnskabeligt personale ved universiteter.
  • Ansættelse og aflønning sker i henhold til Cirkulære om aftale om eksterne lektorer ved universiteter.
  • Kvalifikationskrav og stillingsindhold er yderligere beskrevet i Stillingsstruktur for videnskabeligt personale ved universiteter.

Ansøgning

Din ansøgning skal indeholde følgende: Vi henviser til fakultetets Vejledning for ansøgere.

Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en ressource og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.

Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.

Om Aarhus Universitet

Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 38.000 studerende og 8.300 medarbejdere med en årlig omsætning på 7,0 mia. kr. Læs mere på www.au.dk
Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist: 1. december 2025
Faglig kontaktperson:
Ulla Bæk Lindtoft Sektorleder, ledende tandlæge lindtoft@dent.au.dk +4521264232
Antal ledige stillinger: 1
Timer pr. uge: 1
Forventet tiltrædelsesdato: 1. januar 2026
AARHUS UNIVERSITET

Nordre Ringgade 1
8000 Aarhus

Email: au@au.dk
Tlf: 8715 0000

CVR-nr: 31119103