Ekstern lektor i International virksomhedskommunikation i tysk ved afdeling for Tysk og Romanske Sprog under Institut for Kommunikation og Kultur

Institut for Kommunikation og Kultur søger en ekstern lektor til ansættelse på Afdeling for Tysk og Romanske Sprog.

Stillingen er ledig til besættelse pr. 1. februar 2026. Stillingen er varig.

Institut for Kommunikation og Kultur støtter en mangfoldig arbejdsplads og opfordrer alle kvalificerede ansøgere til at søge stillingen uanset personlig baggrund.

Stillingen

Stillingen vil i foråret 2026 omfatte undervisning og eksamen inden for følgende discipliner i Bacheloruddannelsen i international virksomhedskommunikation i tysk (2022)
samt Bacheloruddannelsen i tysk sprog, litteratur og kultur (2022).
  • Den internationale virksomhed og dens kontekster
  • Storytelling i organisationer
Derudover vil der være undervisning i sprogtræningskurser på hhv. BA-niveau og for øvrige AU-studerende.

Til hver forelæsning eller hertil svarende undervisning medregnes 2,5 time til forberedelse. Eventuelt tidsforbrug til deltagelse i møder i kollegiale organer medregnes ikke. Før hvert semesters begyndelse foretages en opgørelse over det antal arbejdstimer, som vil påhvile den eksterne lektor. Antallet af kurser og arbejdstimer pr. semester vil variere efter afdelingens behov og specificeres for et semester ad gangen. Der kan forekomme semestre uden undervisning. Samlet inden for et akademisk år må timetallet ikke overskride timeloftet på 500 timer (inklusive forberedelse og eksamen). Såfremt det af hensyn til undervisningens tilrettelæggelse eller gennemførelse er nødvendigt, kan arbejdstimetallet dog udgøre op til 780 timer årligt.

Kvalifikationer

Ansøgere til stillingen som ekstern lektor skal kunne dokumentere en kandidatgrad
inden for fagområdet international virksomhedskommunikation i tysk. Erfaring med undervisning på bachelor- og/eller kandidatniveau vil være en fordel. Ansøgere skal kunne undervise på tysk.

Ansøger skal kunne dokumentere praksiserfaring fra området og have viden om fagområdets anvendelsesmuligheder.

Desuden forudsætter ansættelse som ekstern lektor nedenstående kvalifikationer som bedes dokumenteret i ansøgningen.

Ansættelse som ekstern lektor forudsætter enten:
 
  • relevant praksiserfaring på højt niveau, der ikke er opnået gennem en universitær, videnskabelig ansættelse, eller
  • ansættelse i en videnskabelig hovedstilling på et andet universitet.

En ekstern lektor, som ansættes i kraft af sin relevante praksiserfaring, skal have indgående, aktuel viden om fagets/fagområdets anvendelsesmuligheder. Det opnås/er opnået gennem beskæftigelse inden for faget/fagområdet.

Undervisningsmæssige kvalifikationer indgår i bedømmelsen. Inkluder en undervisningsportfolio eller tilsvarende dokumentation for undervisningserfaring og –kvalifikationer.

Arbejdssted

Afdeling for Tysk og Romanske Sprog, Jens Chr. Skous Vej 4, 8000 Aarhus C, Denmark

Afdelingen

Afdeling for Tysk og Romanske Sprog
Yderligere information, se afdelingens hjemmeside Tysk og Romanske sprog

Institut for Kommunikation og Kultur

Instituttet er et af tre institutter under Arts. Det dækker en bred vifte af fagområder, herunder fremmedsprog.

Yderligere information, se instituttets hjemmeside.

Yderligere information

Spørgsmål vedrørende stillingen bedes rettet til afdelingsleder Henrik Høeg Müller: e-mail: henhm@cc.au.dk.

Hvis du har behov for hjælp i forbindelse med at uploade din ansøgning eller spørgsmål vedrørende ansættelsesprocessen, er du velkommen til at kontakte Arts HR: e-mail: hsi@au.dk.

Ansøgningen udfærdiges på dansk.

Kvalifikationskrav

Kvalifikationskravet er kandidatniveau.

Ansættelse som ekstern lektor forudsætter enten:
  • Relevant praksiserfaring på højt niveau, der ikke er opnået gennem en universitær, videnskabelig ansættelse, eller
  • Ansættelse i en videnskabelig hovedstilling på et andet universitet.
Undervisningsmæssige kvalifikationer indgår i bedømmelsen af ansøgere til et eksternt lektorat.

En ekstern lektor, som ansættes i kraft af sin relevante praksiserfaring, skal have indgående, aktuel viden om fagets/fagområdets anvendelsesmuligheder. Det opnås/er opnået gennem beskæftigelse inden for faget/fagområdet.

Formalia

Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en ressource og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.

Faculty of Arts

Arts er et af fem hovedområder på Aarhus Universitet.

Arts bidrager til Aarhus Universitets forskning, talentudvikling, videnudveksling og uddannelser.

Med omkring 700 videnskabelige medarbejdere, 200 ph.d.-studerende, 9.000 bachelor- og kandidatstuderende samt 1.500 studerende på efter/videreuddannelse udgør Arts et stærkt og mangfoldigt forsknings- og uddannelsesmiljø.

Arts består af Institut for Kommunikation og Kultur, Institut for Kultur og Samfund og Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse. Enhederne huser hver især stærke fagmiljøer og danner udgangspunkt for interdisciplinær forskning og uddannelse.

Fagmiljøerne og uddannelserne på Arts indgår i internationale samarbejder og har et fælles mål om at bidrage til udviklingen af viden, velfærd og kultur i interaktion med det omgivende samfund.

Læs mere på arts.au.dk

Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.

Om Aarhus Universitet

Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 38.000 studerende og 8.300 medarbejdere med en årlig omsætning på 7,0 mia. kr. Læs mere på www.au.dk
Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist: 18. december 2025
Faglig kontaktperson:
Henrik Høeg Müller Lektor, afdelingsleder henhm@cc.au.dk +4525397049
Antal ledige stillinger: 1
Timer pr. uge: 20
Forventet tiltrædelsesdato: 1. februar 2026
AARHUS UNIVERSITET

Nordre Ringgade 1
8000 Aarhus

Email: au@au.dk
Tlf: 8715 0000

CVR-nr: 31119103