Vi søger en pensionist/efterlønner, der kan hjælpe med at løse praktiske, forefaldende opgaver i op til 10 timer om ugen.
Du bliver en del af et stærkt lokalt sekretariat med reference til instituttets sekretariatsleder.
Dine opgaver vil være mange og forskellige men primært
- opsætning eller nedtagning af reoler
- forefaldende praktiske opgaver og oprydning, f.eks. opstilling af stole og/eller scener ifm forestillinger og konferencer
Vi forventer
At du som person er ansvarsbevidst, fleksibel og imødekommende, og du trives både med at arbejde selvstændigt og indgå i teams i et miljø med mange ad hoc-opgaver. Erfaringer fra lignende job vil være en fordel, men ikke et krav. Bare du er praktisk anlagt og kan få noget fra hånden
Har du spørgsmål, kan du kontakte Betina Ramm på mail:
aestbr@cc.au.dkAnsøgningsfrist 15. oktober 2025 Ansættelsessamtaler afholdes i uge 43 Tiltrædelse 1. januar 2026
Arbejdsstedet er Langelandsgade 139, 8000 Aarhus C
Stillingen udløber med udgangen af december 2026. Hvis der viser sig at være midler til det, vil der være mulighed for forlængelse.
Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en styrke og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.
Læs mere om Institut for Kommunikation og Kultur her:
www.cc.au.dk
Løn og ansættelsesvilkår
I henhold til gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og gældende overenskomst.
Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en ressource og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.
Faculty of Arts
Arts er et af fem hovedområder på Aarhus Universitet.
Arts bidrager til Aarhus Universitets forskning, talentudvikling, videnudveksling og uddannelser.
Med omkring 700 videnskabelige medarbejdere, 200 ph.d.-studerende, 9.000 bachelor- og kandidatstuderende samt 1.500 studerende på efter/videreuddannelse udgør Arts et stærkt og mangfoldigt forsknings- og uddannelsesmiljø.
Arts består af Institut for Kommunikation og Kultur, Institut for Kultur og Samfund og Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse. Enhederne huser hver især stærke fagmiljøer og danner udgangspunkt for interdisciplinær forskning og uddannelse.
Fagmiljøerne og uddannelserne på Arts indgår i internationale samarbejder og har et fælles mål om at bidrage til udviklingen af viden, velfærd og kultur i interaktion med det omgivende samfund.
Læs mere på
arts.au.dkAnsøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.
Om Aarhus Universitet
Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 38.000 studerende og 8.300 medarbejdere med en årlig omsætning på 7,0 mia. kr. Læs mere på www.au.dk