Effektiv og nysgerrig sagsbehandler søges

Er du interesseret i juridisk korrekt og effektiv sagsbehandling, samt i at arbejde i et miljø præget af både humor og faglig sparring? Så er det dig, vi er på udkig efter.


Jobbet

Sagsbehandlingsteamet har en bred portefølje med dispensationsansøgninger, forhåndsgodkendelser af fag, merit, bevisudstedelse, aktindsigtsanmodninger og klagesager.

Dine primære opgaver vil være sagsbehandling af ansøgninger fra studerende som søger dispensationer, forhåndsgodkendelser eller merit.

Dette kræver dels en forståelse af bekendtgørelser, der regulerer området, og dels et tæt samarbejde med de øvrige afsnit i Arts Studier, med fagmiljøerne på ARTS og med de fire studienævn og de tilhørende forretningsudvalg.

Du vil blive grundigt oplært i opgaverne, og på sigt vil du blive ansvarlig for flere sagstyper, hvor du skal stå i spidsen for den faglige udvikling, oplære nye medarbejdere samt videreudvikle de processer, der er tilknyttet sagstypen.

De kommende år byder på store forandringer indenfor både IT-systemer og uddannelseslandskabet generelt (f.eks. kandidatreformen), hvorfor det er vigtigt, at du er indstillet på at bidrage nysgerrigt og konstruktivt i denne proces. 
Arts Studier søger en sagsbehandler til sagsbehandlingsteamet. Der er tale om en fuldtidsstilling med tiltrædelse 1. august 2025, eller efter nærmere aftale.

Vi vil gerne høre fra dig, uanset om du er nyuddannet eller har erfaring fra en lignende stilling.


Hvem er vi?

I Arts Studier understøtter vi gode studieforløb gennem sagsbehandling, undervisnings- og eksamensplanlægning, vejledning og studienævnsbetjening. Vi er cirka 90 ansatte i Arts Studier, og vi har et tæt samarbejde med de faglige miljøer på fakultetet og med hinanden indbyrdes i studieadministrationen.

Den ledige stilling er i sagsbehandlingsteamet, som er et team præget af stærk faglighed, nysgerrighed og en tydelig samarbejdskultur. Vi er 14 sagsbehandlere, en teamkoordinator og to studentermedhjælpere.

Vi forventer at du:
  • Har en længere videregående uddannelse
  • Kan trives med drift og sagsbehandling
  • Har en effektiv og struktureret tilgang til opgaveløsning
  • Er opsøgende og fagligt nysgerrig i forhold til at foretage den bedste sagsbehandling
  • Er indstillet på at indgå i en solid feedbackkultur og kan reflektere over egen praksis
  • Har gode kommunikations- og samarbejdsevner.
Det vil være en fordel hvis du f.eks. har:
  • Praktisk erfaring med sagsbehandling
  • Forståelse for og erfaring med IT-systemer
  • Erfaring med jura
  • Erfaring med at levere ledelsesinformation

Vi tilbyder:
  • Grundig oplæring i opgaverne
  • Mulighed for indflydelse på egne opgaver, udviklingsopgaver og optimeringsprocesser
  • En stor organisation, hvor din nysgerrighed kan udfolde sig
  • Et flow af sparring hvad enten det er med hele teamet, eller dem du deler kontor med.


Om stillingen

Stillingen er på fuldtid (37 timer), og vi tilbyder blandt andet gode kompetenceudviklingsmuligheder, flekstid, gode kolleger og udfordrende opgaver, som du selv kan være med til at præge og udvikle.

Ansættelsestart 1. august 2025.


Arbejdssted

Arbejdsstedet er Tåsingegade 3, Aarhus C.
 

Yderligere oplysninger  

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til afsnitsleder Morten Bruun Hansen, mbh@au.dk, 87163226.    
 

Ansøgningsfrist  

Ansøgningen skal være modtaget senest den 20.juni 2025. Samtaler forventes afholdt den 25. juni 2025. 

Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside. 
 

Løn og ansættelsesvilkår

I henhold til gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og Akademikernes Centralorganisation.

Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en ressource og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.

Faculty of Arts

Arts er et af fem hovedområder på Aarhus Universitet.

Arts bidrager til Aarhus Universitets forskning, talentudvikling, videnudveksling og uddannelser.

Med omkring 700 videnskabelige medarbejdere, 200 ph.d.-studerende, 9.000 bachelor- og kandidatstuderende samt 1.500 studerende på efter/videreuddannelse udgør Arts et stærkt og mangfoldigt forsknings- og uddannelsesmiljø.

Arts består af Institut for Kommunikation og Kultur, Institut for Kultur og Samfund og Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse. Enhederne huser hver især stærke fagmiljøer og danner udgangspunkt for interdisciplinær forskning og uddannelse.

Fagmiljøerne og uddannelserne på Arts indgår i internationale samarbejder og har et fælles mål om at bidrage til udviklingen af viden, velfærd og kultur i interaktion med det omgivende samfund.

Læs mere på arts.au.dk

Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.


Om Aarhus Universitet

Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 38.000 studerende og 8.300 medarbejdere med en årlig omsætning på 7,0 mia. kr. Læs mere på www.au.dk
Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist: 20. juni 2025
Faglig kontaktperson:
Morten Bruun Hansen Afsnitsleder mbh@au.dk +4587163226
Antal ledige stillinger: 1
Timer pr. uge: 37
Forventet tiltrædelsesdato: 1. august 2025
AARHUS UNIVERSITET

Nordre Ringgade 1
8000 Aarhus

Email: au@au.dk
Tlf: 8715 0000

CVR-nr: 31119103