DPU – Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse, Aarhus Universitet søger en ekstern lektor i uddannelsesledelse

Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse, Aarhus Universitet er en stilling som ekstern lektor ledig til besættelse pr. 1. august 2026 efter snarest derefter.

Ansættelsen er for 3 år, og det konkrete antal timer samt opgaver aftales før hvert semester.

Arbejdsopgaver og krav

Varetagelse af undervisning, vejledning og eksamination på Campus Emdrup i København på uddannelsen Master i Uddannelsesledelse.

Ansøgere skal kunne dokumentere en relevant uddannelsesbaggrund, gerne på ph.d. niveau.

Ansøgere skal kunne dokumentere erfaring med at undervise og vejlede i spændingsfeltet mellem praksis- og vidensproblemstillinger, gerne på masteruddannelse og gerne indenfor ledelses- og organisationsfag.

Ansøgere skal kunne dokumentere erfaring med eksperimenterende og interaktive tilgange til praksisudvikling.

Undervisningsmæssige kvalifikationer indgår i bedømmelsen af ansøgere til et eksternt lektorat.

Arbejdssted

Der vil være tale om undervisning, vejledning og eksamination i Emdrup i København.

Løn og ansættelsesvilkår

Ansættelse sker i henhold til gældende aftale om Eksterne lektorer ved universiteter m.fl. under Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Timelønnen pr. arbejdstime udgør pr. 1. november 2025 kr. 308,55 inkl. pct.reg., hertil kommer feriepenge.

Det arbejdstimetal, der er forbundet med en ekstern lektors undervisning, kan ikke overstige 500 timer inden for et akademisk år (inklusive forberedelse og eksamen). Forberedelse som ekstern lektor er 2,5 timer pr. undervisningstime.

Eventuelt tidsforbrug til deltagelse i møder i kollegiale organer medregnes ikke. Såfremt det af hensyn til undervisningens tilrettelæggelse eller gennemførelse er nødvendigt, kan arbejdstimetallet dog udgøre op til 780 timer årligt. Før hvert semesters begyndelse foretages en opgørelse over det antal arbejdstimer, som vil påhvile den eksterne lektor. Antallet af kurser og arbejdstimer pr. semester vil variere efter afdelingens behov og specificeres for et semester ad gangen. Der kan forekomme semestre uden undervisning.

Yderligere oplysninger

Yderligere informationer kan fås ved henvendelse til Mie Plotnikof på telefon 61719495 eller e-mail: mp@edu.au.dk.

Kvalifikationskrav

Kvalifikationskravet er kandidatniveau.

Ansættelse som ekstern lektor forudsætter enten:
  • Relevant praksiserfaring på højt niveau, der ikke er opnået gennem en universitær, videnskabelig ansættelse, eller
  • Ansættelse i en videnskabelig hovedstilling på et andet universitet.
Undervisningsmæssige kvalifikationer indgår i bedømmelsen af ansøgere til et eksternt lektorat.

En ekstern lektor, som ansættes i kraft af sin relevante praksiserfaring, skal have indgående, aktuel viden om fagets/fagområdets anvendelsesmuligheder. Det opnås/er opnået gennem beskæftigelse inden for faget/fagområdet.

Formalia

Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en ressource og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.

Om Arts

Faculty of Arts er et af Nordeuropas væsentligste fakulteter for forskning og videregående uddannelse inden for humaniora, teologi og pædagogik. Inden for denne faglige bredde huser fakultetet omkring 700 forskere, 200 ph.d.-studerende, 9.000 bachelor- og kandidatstuderende og 1.500 efter- og videreuddannelsesstuderende. Vi tror på, at de bedste idéer opstår i mødet mellem forskellige perspektiver – og at forskning, undervisning og innovation udvikles bedst i dialog med samfundet omkring os.
Du kan finde mere information her Faculty of Arts | Aarhus Universitet

Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.

Om Aarhus Universitet

Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 37.000 studerende og 8.700 medarbejdere med en årlig omsætning på 8,3 mia. kr. Læs mere på www.au.dk
Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist: 30. maj 2026
Faglig kontaktperson:
Mie Plotnikof Lektor mp@edu.au.dk +4561719495
Antal ledige stillinger: 1
Timer pr. uge: 1
Forventet tiltrædelsesdato: 1. august 2026
AARHUS UNIVERSITET

Nordre Ringgade 1
8000 Aarhus

Email: au@au.dk
Tlf: 8715 0000

CVR-nr: 31119103