Projektkonsulent
Vil du være med til at sikre, at vores projekter bliver planlagt skarpt, gennemført og evalueret professionelt, så vi lærer og forbedrer os fra gang til gang? Vi søger en projektkonsulent, der trives i et samarbejdsdrevet miljø og kan holde overblik, fremdrift og relationer på samme tid. Tiltrædelse er 1. april 2026 eller snarest derefter, og tjenestestedet er Aarhus.
Om rollen
Du skal understøtte projekter på tværs af organisationen – fra idé og design til gennemførelse og evaluering. Du arbejder tæt sammen med interne og eksterne interessenter og bidrager til, at beslutningsgrundlag, planlægning og opfølgning er tydelig og rettidig.
Din specialistviden og kompetencer har betydning for, at vores tværgående projekter planlægges, gennemføres og evalueres rettidigt med inddragelse af relevante interessenter og beslutningstagere.
Vi forestiller os, at du…
- har relationelle kompetencer og kan skabe tillid, samarbejde og fremdrift på tværs
- har relevant organisationserfaring (gerne fra en offentlig organisation, forening, uddannelsesmiljø eller lign.)
- er struktureret og stærk i koordinering, planlægning og opfølgning
- kan omsætte behov og idéer til konkrete projektplaner, aktiviteter og leverancer
- kommunikerer klart – både skriftligt og mundtligt – og kan tilpasse budskaber til forskellige målgrupper
- trives med at have mange kontaktflader og tage ansvar for “maskinrummet” i projekter
Vi tilbyder
- En rolle med stor kontaktflade og mulighed for at præge, hvordan vi arbejder med projekter
- Et samarbejdsorienteret miljø med plads til forskellige fagligheder
- Deltidsstilling – ca. 12 timer pr. uge
- Eksempel på et projekt er centralisering af tjenestebiler
Formalia
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst mellem Skatteministeriet og akademikere i staten eller anden relevant overenskomst.
Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en ressource og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.
Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside. Om Aarhus Universitet
Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 38.000 studerende og 8.300 medarbejdere med en årlig omsætning på 7,0 mia. kr. Læs mere på www.au.dk