Datakonsulent til Health Økonomi

Er du passioneret omkring data, og brænder du for at skabe værdi gennem datadrevne beslutninger og automatiseringer? Så er det måske dig, vi leder efter til vores team.

I Health Økonomi er det vores kerneopgave at servicere fakultetet inden for økonomi, analyse og regnskab. Vi er 29 medarbejdere i Health Økonomi, og du bliver en del af en afdeling, hvor vi vedvarende har fokus på at optimere og forbedre vores processer, og hvor fleksibilitet i forhold til arbejdstid og opgaveløsning er en naturlig del af vores hverdag. Vores arbejdsmiljø er uformelt og baseret på åbenhed, humor og godt kollegaskab. Der er rum til forskellighed med en fælles vægtning af vores faglighed.

Dine arbejdsopgaver

Som Datakonsulent vil du spille en central rolle i at sikre, at vores data bliver udbygget og udnyttet effektivt og intelligent på tværs af organisationen. Du vil være en af de primære drivkræfter i retning mod mere automatiserede og digitaliserede forretningsprocesser i vores administrationscenter, ved brug af Microsofts Power Platform.

Dine opgaver vil primært bestå af:
  • Løbende optimering af forretningsprocesser via automatiseringer og dataudnyttelse
  • Design, modellering og implementering af datamodeller
  • Optimering af ETL-processer gennem udvikling og forbedring af vores dataflows
  • Udvikling og vedligeholdelse af rapporter og analyser
Vi tilrettelægger et introduktions- og mentorprogram til dig, som du følger den første tid af din ansættelse. I takt med, at du bliver fortrolig med vores værktøjer og datastrukturer vil dine arbejdsopgaver få karakter af at blive meget selvstændige. Vi tilbyder masser af faglige udfordringer og et stort ansvar, hvor du i høj grad selv er med til at udvikle løsningerne.

Du refererer til Økonomichef Inger Rønde Jeppsen.

Faglige og personlige kvalifikationer

Vi søger en kollega der har en kandidatuddannelse inden for økonomi eller it. Du har flair for teknik og kodning, har solid dataforståelse og erfaring med strukturering af datamodeller. Du kender Business Intelligence området og har praktisk erfaring med avanceret brug af f.eks. Power BI, Power Query og Excel. Hvis du også har erfaring med Power Automate og Power Apps, er det bestemt et plus – vi er vilde med, når rapporter kan tale sammen med resten af systemlandskabet.

For at kunne løse opgaverne er det vigtigt, at du:
  • Er vedholdende, systematisk og formår at samarbejde
  • Arbejder selvstændigt, tager ansvar, og du evner at følge opgaverne til dørs.
  • Udviser initiativ og er god til at bevare overblikket i pressede situationer.
  • Hellere vil automatisere og systematisere, end udføre den samme opgave mange gange.

Spørgsmål til stillingen

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Faglig leder Karsten Vraa Nielsen på tlf.: +45 51447506.

Arbejdsstedet er Administrationscenter Health, Vennelyst Boulevard 9, 8000 Aarhus C., Danmark.

Ansøgningsfristen er d. 22. juni 2025. Vi forventer at holde ansættelsessamtaler i uge 26.

Starttidspunktet aftales nærmere, men forventes at være d. 1. august 2025 eller snarest muligt herefter.


Ansættelsesgrundlag

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst mellem Skatteministeriet og akademikere i staten.


Ansøgning

Din ansøgning skal indeholde følgende:
  • Ansøgning
  • Curriculum Vitae
  • Angivelse af uddannelse (kopi af relevante eksamensbeviser)
  • Referencer/anbefalinger kan uploades særskilt i e-rekrutteringssystemet

Vi henviser til fakultetets Vejledning for ansøgere.

Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en ressource og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.

Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.
 

Om Aarhus Universitet

Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 38.000 studerende og 8.300 medarbejdere med en årlig omsætning på 7,0 mia. kr. Læs mere på www.au.dk
Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist: 22. juni 2025
Faglig kontaktperson:
Karsten Vraa Nielsen Faglig leder karsten.vraa@au.dk +4551447506 +4551447506
Antal ledige stillinger: 1
Timer pr. uge: 37
Forventet tiltrædelsesdato: 1. august 2025
AARHUS UNIVERSITET

Nordre Ringgade 1
8000 Aarhus

Email: au@au.dk
Tlf: 8715 0000

CVR-nr: 31119103