Dataansvarlig fuldmægtig til ledelsesbetjening

Erhverv og Innovation (EogI) på Aarhus Universitet søger en AC-fuldmægtig, der skal være dataansvarlig og arbejde med ledelsesbetjening. Du kan se frem til en rolle, hvor du leverer data som beslutningsgrundlag og strategisk udvikling for ledergruppen i EogI. Herunder vil du skulle formidle data på tværs af afdelingen og i tæt samspil med samarbejdspartnere på universitetet.

Jobbet er alsidigt og afvekslende og giver erfaring med blandt andet projektledelse, samarbejde, ledelsesbetjening og strategisk indsigt i arbejdet med universitetets strategi og indsatser for iværksætteri og samarbejde.

Stillingen er placeret i Sekretariatet og er målrettet dygtige kandidater, der har potentiale til at blive en stærk generalist. Ansøgeren må gerne have et par års relevant og dokumenteret erfaring fra en lignende stilling.
 

Om Erhverv og Innovation

EogI er spydspids for Aarhus Universitets erhvervssatsning, der skal give værdi til samfundet i form af

  • mere viden til det private erhvervsliv, kommuner, organisationer m.fl.
  • brobygning mellem studerende og forskere i forhold til private og offentlige organisationer
  • fokus på entreprenørskab på hele universitetet og flere startups og spinouts fra universitetet.


Afdelingen er pt. fordelt på Nordre Ringgade og Universitetsbyen. I starten af 2026 flytter vi sammen i nye og større lokaler i den nordlige ende af Universitetsbyen.

Du kan læse mere om Erhverv og Innovation på Erhverv og Innovation (au.dk).
 

Stillingen i Sekretariatet

Sekretariatet består i øjeblikket af 12 erfarne og engagerede kollegaer, der arbejder på tværs af EogI. De beskæftiger sig bl.a. med ledelses- og udvalgsbetjening, strategiudvikling og strategiske indsatser, økonomi, funding, personaleadministration, facility og værtskab samt CRM-system til eksterne kontakter. Derudover er der tilknyttet fire dygtige studentermedhjælpere.

Opgaverne vil bl.a. være at

  • arbejde med brug og udvikling af data, der synliggør impact af indsatsen
  • afdækning af CRM-data med relevans for ledelsesbetjeningen
  • visualisering af CRM-data gennem Power-dashboards
  • sparring med kolleger i afdelingen, som indgår i arbejdet med at etablere fælles nationale indikatorer på innovation, iværksætteri og samarbejde i sektoren
  • kortlægning af validitets- og reliabilitetsfaktorer som kan højne datakvaliteten på EogI’s data
  • adressering af faktorerne gennem konkrete initiativer i afdelingen
  • indgå i det øvrige daglige arbejde i CRM-gruppen og Sekretariatet som helhed.

 

Vi tilbyder

En spændende stilling, hvor du får god mulighed for at udvikle dig fagligt og personligt. Vi løser meningsfyldte og udfordrende opgaver i et professionelt og engageret arbejdsfællesskab med en uformel omgangstone.

Din daglige reference er til sekretariatslederen, men indsatsen sker i tæt samarbejde med medarbejdere i hele EogI og i øvrige dele af Aarhus Universitet.

I dit daglige arbejde vil koordinering og samarbejde med vores eksterne kontaktpersoner og kolleger på universitetets fakulteter være en vigtig opgave.

Dertil kommer

  • en central placering på et af landets førende universiteter
  • stor frihed i hverdagen samt gode løn- og ansættelsesvilkår.

 

Vores behov

Vi søger en medarbejder, der

  • har en relevant uddannelse på kandidatniveau, der har givet et solidt grundlag for at arbejde med f.eks. projektledelse, samarbejde og ledelsesbetjening
  • er dygtig til generel akademisk ledelsesbetjening
  • har erfaring og kendskab til at arbejde med data til gavn for beslutningsgrundlag
  • har erfaring med PowerBI og kan arbejde systematisk med at udstille og præsentere data i PowerBI-dashboards  
  • har kendskab til og interesse for universitetssektoren
  • har projekt- og procesforståelse og leverer til tiden
  • har erfaring med at skrive skarpt og præcist
  • kan tænke strategisk, tilrettelægge inddragende processer og prioritere i en travl hverdag samtidig med, at der leveres høj kvalitet i opgavevaretagelsen
  • kan inddrage relevante interne og eksterne interessenter og være i god dialog med disse
  • er åben, pragmatisk indstillet, serviceminded og ikke mindst engageret og humørfuld.

 

Løn- og ansættelsesvilkår

Det er en fast fuldtidsstilling med ansættelse i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og Akademikere i Staten.
 
Sekretariatsleder Lea Vad Olesen kan kontaktes på mail lvb@au.dk eller mobil 40866265. Pga. ferie kan eventuelle spørgsmål besvares den 15.-27. juni eller den 24.-25. juli.
 
Arbejdsstedet er Aarhus Universitet, Erhverv og Innovation, Nordre Ringgade 1, 8000 Aarhus C.

Ansættelsesprocessen

Der indkaldes til samtaler senest den 1. august 2025.

Første samtalerunde er tirsdag den 5. august. Ansøgere, der går videre til anden runde tirsdag den 12. august, skal være indstillet på at løse en case.

Tiltrædelse: snarest muligt og senest den 1. oktober 2025.
 



Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en ressource og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.

Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.
 

Om Aarhus Universitet

Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 38.000 studerende og 8.300 medarbejdere med en årlig omsætning på 7,0 mia. kr. Læs mere på www.au.dk

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist: 25. juli 2025
Antal ledige stillinger: 1
Timer pr. uge: 37
Forventet tiltrædelsesdato: 1. oktober 2025
AARHUS UNIVERSITET

Nordre Ringgade 1
8000 Aarhus

Email: au@au.dk
Tlf: 8715 0000

CVR-nr: 31119103