Som klinikassistentelev hos os…
- prøver du kræfter med alt fra assistance ved stolen og sterilisation til undervisning og modtagelse i receptionen.
- ser du patienter i alle aldre med både enkle behandlinger og komplicerede forløb inden for alle de fagområder, du kender fra skolebøgerne – tandretning, kirurgi, børnetandplejen og sygdom i tænder, tandkød og knogler.
- får du en mentor, er i trygge og erfarne hænder og bliver en del af et hold engagerede kolleger, som er klar til at lytte og vant til at lære fra sig.
- får du en spændende og afvekslende arbejdsdag i et livligt klinikmiljø blandt klinikassistenter, tandlæger, tandplejere, kliniske tandteknikere og studerende som dig selv.
Hos os bliver du hørt og anerkendt for din faglige viden med respekt for, at du er under uddannelse og har meget, du skal lære.
Og er der stille perioder på universitetsklinikkerne, sørger vi for, at du kan supplere din praktik med et ophold i privat praksis.
Lidt om dig
Vi forestiller os, at du:
- har stor interesse for faget og har lyst til at blive endnu bedre.
- er god til at samarbejde med mange forskellige mennesker, men også kan arbejde selvstændigt med dine egne opgaver.
- er med til at skabe et godt arbejdsmiljø, så vi alle går glade på arbejde og glade hjem igen.
Lyder det som noget for dig?
Så send din ansøgning til os inden 18. november 2025.
Kontakt os endelig, hvis du vil vide mere om praktikpladsen: Line Dam Østergaard, tlf. 30 18 31 34 og Andreas Schlott, tlf. 20 76 75 31.
Om Institut for Odontologi og Oral Sundhed
Som klinikassistentelev på Institut for Odontologi og Oral Sundhed (IOOS) bliver du ansat på et internationalt anerkendt institut, hvor vi forsker i sundhed og sygdom i tænder, mund og kæber. Vi har et inspirerende internationalt forskningsmiljø med specialiserede forskningslaboratorier, moderne klinikfaciliteter og avanceret digitalt udstyr på instituttet. Vi uddanner det samlede orofaciale behandlerteam til sundhedsvæsenet, fordelt på tre overordnede professioner: tandlæge, tandplejer og klinisk tandtekniker. Vi skaber synergi mellem uddannelserne og uddanner studerende til at forebygge og behandle sygdom og til at fremme sundhed i befolkningen. På instituttet er vi cirka 300 medarbejdere og 700 studerende. I både forskning og uddannelse arbejder vi med fokus på orofacial sundhed som en integreret del af almen sundhed, og vores samarbejde bygger på respekt, tillid, anerkendelse og professionalisme. Du kan læse mere om instituttet
her og om fakultetet
her.
Ansættelsesgrundlag
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til relevant overenskomst.
Ansøgning
Din ansøgning skal indeholde følgende:
- Ansøgning
- Curriculum Vitae
- Angivelse af uddannelse (kopi af relevante eksamensbeviser)
Vi henviser til fakultetets
Vejledning for ansøgere.
Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en ressource og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.
Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.Om Aarhus Universitet
Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 38.000 studerende og 8.300 medarbejdere med en årlig omsætning på 7,0 mia. kr. Læs mere på www.au.dk