Institut for Kommunikation og Kultur søger en AC-fuldmægtig til ansættelse på Afdeling for Digital Design og Informationsvidenskab
Stillingen som AC-fuldmægtig er en tidsbegrænset stilling med en arbejdstid på 30 timer/uge.
Stillingen er ledig til besættelse pr. 15. november 2025 eller snarest herefter. Stillingen er tidsbegrænset til besættelse i perioden fra 15. november 2025 til 14. marts 2027.
Arbejdsopgaver
Hovedformålet med ansættelsen er at styrke dialogen og samarbejdet med aftagere og andre relevante aktører. Det sker gennem aktiviteter som praktikforløb, karrieredage (f.eks. Career Space og Cand.it i bakspejlet), case-samarbejder i undervisningen, understøttelse af mentorforløb samt afholdelse af dialogmøder med afdelingens aftagerforum.
Dine primære opgaver omfatter i samarbejde med afdelingens ansatte og til gavn for uddannelserne i Digital Design og Informationsvidenskab at:
- sikre løbende dialog og samarbejde med aftagere og andre relevante aktører gennem afholdelse af praktik- og karrierearrangementer
- understøtte case-samarbejder i undervisningen ved at organisere samarbejdet med eksterne partnere, udvikle erhvervsmentorforløb og deltage i dialogmøder med afdelingens aftagerforum
- planlægge og gennemføre alumneundersøgelser
- varetage SOME-kommunikation for afdelingen, herunder for dens uddannelser i Digital Design og Informationsvidenskab
- udvikle nye arrangementer og tiltag, der understøtter de studerendes overgang til arbejdsmarkedet
- journalistisk feltarbejde i form af at opsøge, afdække og formidle gode historier om events, case competitions og kollegaer.
Ydermere forventes du at repræsentere afdelingen i relevante sammenhænge vedrørende karriereaktiviteter på tværs af Aarhus Universitet og/eller i regi af It-vest, samarbejdende universiteter.
Det forventes, at du:
- kan påtage dig projektledelse, projektkoordinering og -administration relateret til ovenstående opgaver
- har relevant og solid erfaring fra lignende stillinger
- har gode kommunikative egenskaber og stort indblik i sociale mediers formsprog
- er proaktiv, positiv og initiativrig i sin tilgang til opgaverne.
På grund af afdelingens internationale medarbejderstab forventes du også at kunne kommunikere på både engelsk og dansk.
Du refererer til afdelingsleder Morten Breinbjerg.
Din profil / Dine kompetencer
Det forventes, at du har en relevant akademisk uddannelse. Det kan f.eks. være inden for Digital Design, Informationsvidenskab, Medievidenskab eller lign.
Herudover forventer vi, at du:
- besidder evnen til at organisere, prioritere og strukturere
- kan arbejde selvstændigt, bevare ro og overblik i en travl hverdag og medvirke til at skabe et positivt og engageret arbejdsmiljø
- kan samarbejde med såvel kollegaer som eksterne samarbejdspartnere og trives med at have en bred kontaktflade.
Arbejdssted
Afdelingen for Digital Design og Informationsvidenskab, Helsingforsgade 14, 8200 Aarhus N.
Arbejdsmiljø
Aktiv deltagelse i det daglige fællesskab i afdelingen har høj prioritet, og vi lægger vægt på gode arbejdsrelationer både mellem kolleger og med vores studerende.
Afdelingen for Digital Design og Informationsvidenskab, Institut for Kommunikation og Kultur og Aarhus Universitet respekterer balancen mellem arbejdsliv og privatliv og stræber efter at skabe et arbejdsmiljø, hvor denne balance kan bevares.
Afdelingen/enheden
Potentielle ansøgere henvises til afdelingens hjemmeside.
https://cc.au.dk/ddinf
Institut for Kommunikation og Kultur
Instituttet hører under Faculty of Arts. Du kan finde relevante oplysninger om instituttet, dets
forskningsprogrammer,
afdelinger og forskellige aktiviteter på
hjemmesiden.
Spørgsmål til stillingen
Navn og e-mailadresse på kontaktpersonen i den pågældende afdeling.
Yderligere oplysninger om stillingen fås hos afdelingsleder Morten Breinbjerg: e-mail
mbrein@cc.au.dkHvis du har behov for hjælp i forbindelse med at uploade din ansøgning eller spørgsmål vedrørende ansættelsesprocessen, er du velkommen til at kontakte Arts HR: e-mail:
hsi@au.dkAnsøgningen udfærdiges på dansk.
Løn og ansættelsesvilkår
I henhold til gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og Akademikernes Centralorganisation.
Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en ressource og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.
Faculty of Arts
Arts er et af fem hovedområder på Aarhus Universitet.
Arts bidrager til Aarhus Universitets forskning, talentudvikling, videnudveksling og uddannelser.
Med omkring 700 videnskabelige medarbejdere, 200 ph.d.-studerende, 9.000 bachelor- og kandidatstuderende samt 1.500 studerende på efter/videreuddannelse udgør Arts et stærkt og mangfoldigt forsknings- og uddannelsesmiljø.
Arts består af Institut for Kommunikation og Kultur, Institut for Kultur og Samfund og Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse. Enhederne huser hver især stærke fagmiljøer og danner udgangspunkt for interdisciplinær forskning og uddannelse.
Fagmiljøerne og uddannelserne på Arts indgår i internationale samarbejder og har et fælles mål om at bidrage til udviklingen af viden, velfærd og kultur i interaktion med det omgivende samfund.
Læs mere på
arts.au.dkAnsøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.
Om Aarhus Universitet
Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 38.000 studerende og 8.300 medarbejdere med en årlig omsætning på 7,0 mia. kr. Læs mere på www.au.dk