Finder du det interessant at arbejde i universitetsmiljøet og få administration, kvalitet og
service til at gå op i en højere enhed i tæt samarbejde med det faglige miljø? Er du udadvendt og finder du inspiration i at planlægge og afvikle studenterrettede aktiviteter? Så er denne stilling måske noget for dig.
I den ledige stilling i sekretariatet vil du understøtte uddannelsesplanlægning i afdelingen for Fagdidaktik, Generel pædagogik og pædagogisk filosofi og stå for afvikling af uddannelsesevents som dimissionsfest, case competition, company dating, alumneaften mv.
Dine nærmeste samarbejdspartnere er afdelingslederen i afdelingen for Fagdidaktik, Generel pædagogik og pædagogisk filosofi og sekretariatsleder. Planlægning og afvikling af uddannelsesevents foregår i tæt samspil med studieleder og uddannelsesambassadørerne (studerende ansat til at varetage studenterrettede aktiviteter).
Dine arbejdsopgaver er bl.a.:
- Koordinering af opgaver med den fælles studieadministration på Arts
- Understøttelse af undervisningsplanlægning på de uddannelser, som du yder support på
- Sparring med afdelingsleder om drift, evaluering og udvikling af uddannelserne
- Samarbejde med afdelingsleder om afdelingens drift og udvikling
- Kommunikation med uddannelsernes koordinatorer, undervisere og studerende
- Planlægge og afvikle uddannelsesevents.
Du har følgende kvalifikationer:
- Relevant akademisk uddannelse
- Erfaring med og forståelse for økonomi og Excel - særligt med henblik på at udarbejde uddannelsesbudgetter
- Erfaring med procesledelse og gerne inden for videregående uddannelser
- Gode planlægnings- og logistikevner, gerne dokumenteret ved lignende og tilsvarende arbejdsopgaver inden for uddannelsessektoren
- Gode formulerings- og formidlingsevner skriftligt og mundtligt på såvel dansk som engelsk
- Samarbejdende, selvstændig, udadvendt og serviceorienteret.
- Arbejdsglæde ved at kunne veksle mellem samarbejdet i dit uddannelsesteam, med det videnskabelige personale omkring uddannelserne og de mere udadvendte studenterrettede aktiviteter.
Vi tilbyder:
- En alsidig og udviklende stilling
- Et uformelt arbejdsmiljø
- En nær og daglig kontakt til afdelingsleder og sekretariatsleder
- Tæt samarbejde med dine nærmeste kollegaer i uddannelsesteamet
- Mulighed for personlig og faglig udvikling
- Flekstid og en fleksibel arbejdsplads og mulighed for en hjemmearbejdsdag om ugen
- Tæt på S-tog station og gode parkeringsforhold.
Stillingen er tilknyttet sekretariatet, som består af 22 medarbejdere, som administrativt
understøtter DPU's kerneopgaver inden for uddannelse, forskning og
forskningsformidling for pædagogik og uddannelse. Du vil indgå i uddannelsesteamet i
Sekretariatet: Et uddannelsesteam, som består af 3 andre kollegaer inden for de
ordinære uddannelser samt en uddannelseskonsulent. Din personaleleder er
Sekretariatslederen.
Løn og ansættelsesvilkårStillingen aflønnes som AC-fuldmægtig i henhold til gældende overenskomst mellem
Skatteministeriet og Akademikernes Centralorganisation.
Stillingen er på fuld tid (37 timer) og ledig til besættelse den 1. november 2025 eller
snarest herefter.
Arbejdsstedets adresseTuborgvej 164, 2400 København NV. Da både master- og pædagogisk sociolog
udbyder uddannelser på Campus Aarhus kan der forekomme rejseaktivitet.
Yderligere oplysningerYderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til teamkoordinator Dan Fog Enevoldsen på
daf@edu.au.dk eller sekretariatsleder Christine Wernberg Dalhoff på cwd@edu.au.dk eller telefon 22 56 70 10.
Der forventes at blive gennemført samtaler den 22. oktober (1. samtale) og den 28. oktober (2. samtale).
Om DPUDPU er et institut under fakultetet ARTS på Aarhus Universitet med i alt ca. 192
ansatte videnskabelige og administrative medarbejdere samt ca. 80 phd.-studernede
og ca. 2.000 studerende på BA og KA og ca. 250 studerende på master. Instituttet har
til huse både i København og i Aarhus. Størstedelen af instituttets ansatte har
arbejdsplads i København, mens 50 pct. af de studerende læser i Aarhus. Instituttet
har et stærkt forskningsmiljø inden for uddannelsesforskning og tilbyder bl.a. en
bacheloruddannelse i uddannelsesvidenskab, 11 kandidat- og 5-6 masteruddannelser.
Desuden uddannes mange ph.d.-studerende. Læs mere om Danmarks institut for
Pædagogik og Uddannelse (DPU) på http://edu.au.dk/.
Løn og ansættelsesvilkår
I henhold til gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og Akademikernes Centralorganisation.
Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en ressource og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.
Faculty of Arts
Arts er et af fem hovedområder på Aarhus Universitet.
Arts bidrager til Aarhus Universitets forskning, talentudvikling, videnudveksling og uddannelser.
Med omkring 700 videnskabelige medarbejdere, 200 ph.d.-studerende, 9.000 bachelor- og kandidatstuderende samt 1.500 studerende på efter/videreuddannelse udgør Arts et stærkt og mangfoldigt forsknings- og uddannelsesmiljø.
Arts består af Institut for Kommunikation og Kultur, Institut for Kultur og Samfund og Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse. Enhederne huser hver især stærke fagmiljøer og danner udgangspunkt for interdisciplinær forskning og uddannelse.
Fagmiljøerne og uddannelserne på Arts indgår i internationale samarbejder og har et fælles mål om at bidrage til udviklingen af viden, velfærd og kultur i interaktion med det omgivende samfund.
Læs mere på
arts.au.dkAnsøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.
Om Aarhus Universitet
Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 38.000 studerende og 8.300 medarbejdere med en årlig omsætning på 7,0 mia. kr. Læs mere på www.au.dk