Studenterstudievejleder fra Elektroteknologi eller Computerteknologi

Har du lyst at få formidlingserfaring og samtidig hjælpe andre studerende med at forstå muligheder, regler og vigtige valg under deres uddannelse? Så er muligheden her. 

Vi søger pr. 15. august 2025 en ny studenterstudievejleder fra Institut for Elektro- og Computerteknologi, der er i gang med en civilingeniøruddannelse.

Du vil komme til at indgå i et team af 7 studenterstudievejledere fra ingeniøruddannelserne. I teamet vejleder I studerende på tværs af uddannelserne i Byggeri, Elektroteknologi, Computerteknologi, Mekanik, Kemi- og Bioteknologi.

Du vil blive en del af afdelingen Vejledning og Studieinformation, som består af 21 studenterstudievejledere og 13 akademiske medarbejdere. Afdelingen er en del af Administrationscenter Nat-Tech.
 

Jobbet 

Du skal vejlede kommende, nuværende og tidligere studerende, herunder skal du:  

  • vejlede studerende ved vejledningssamtaler, via mail eller i livechatten 
  • planlægge og afholde kollektive informations- og vejledningsarrangementer 
  • deltage i diverse arrangementer som u-days, studiepraktik og workshops 
  • bidrage til studieinformation om din uddannelse 

 

Vi forventer, at du 

  • er studerende på civilingeniøruddannelsen i enten Elektro- eller Computerteknologi
  • har lyst til at få dybere kendskab til uddannelserne på Institut for Elektroteknologi og Computerteknologi samt studieadministrative regler og procedurer 
  • har lyst til at opbygge viden om og vejlede i de øvrige uddannelser på Technical Sciences
  • er empatisk og god til at lytte
  • er ansvarsbevidst og god til at samarbejde 
  • er god til at kommunikere skriftligt og mundtligt
  • har lyst til at holde oplæg både i store forsamlinger og online. Nogle gange bliver oplæggene optaget

 

Vi kan tilbyde 

  • et spændende, udfordrende og givende studiejob, der vil give dig et indgående kendskab til dit studie, samt praktisk erfaring med personlige samtaler og formidling  
  • sidemandsoplæring ved jobstart og løbende råd og sparring hos de andre studievejledere, hos studieadministrationen og hos de uddannelsesansvarlige 
  • 5 dages grunduddannelse i vejledning samt diverse temadage, der løbende holder dig opkvalificeret
  • et arbejde i et velfungerende team af studenterstudievejledere, hvor både faglig sparring og socialt samvær vægtes højt  

Arbejdstid  

Du ansættes med en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på 4 timer, men det er vigtigt at bemærke, at der kan forekomme spidsbelastningsperioder.

Som studenterstudievejleder skal man deltage i et internt vejlederkursus for studenterstudievejledere på hele AU. Kurset varer 35 timer, som man aflønnes for. Kurset udbydes to gange om året, og man kommer på kursus hurtigst muligt efter sin ansættelsesstart.

Der må også forventes ekstra arbejde især i forbindelse med events, u-days og orienteringsmøder. Man får naturligvis løn for de ekstra timer, man arbejder. Vi værdsætter fleksibilitet og engagement i disse situationer for at sikre en vellykket gennemførelse af begivenheder og møder.

Du vil have træffetid i den online studieservice-livechat og ved bookede samtaler med studerende svarende til cirka 2-3½ timer om ugen og dertil kommer diverse oplæg mv. 

Dit arbejdssted vil være Ny Munkegade 120, 8000 Aarhus C.


Kontakt information 

Yderligere information kan fås hos studie- og trivselsvejleder Rikke Signe Tougaard på mail rsto@au.dk eller mobil 9352 2842.


Ansøgning

Ansøgningsfristen er d. 25. maj 2025. Ansøgningen skal indeholde cv, kort personlig ansøgning, studieudskrift (så vi kan se, hvor langt du er i dit studie), årskortnummer og telefonnummer.

Ansøgningen skal sendes elektronisk via opslaget på: http://www.au.dk/om/stillinger/teknisk-administrative-stillinger/ 

Vi forventer at holde samtaler tirsdag eller onsdag i uge 22.


Formalia

Ansættelse sker i henhold til overenskomsten for studenterundervisere ved universiteter m.v. indgået mellem Skatteministeriet og Studenteransattes Landsforbund samt Foreningen af Danske Lægestuderende. 

Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en ressource og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.

Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.

Om Aarhus Universitet

Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 38.000 studerende og 8.300 medarbejdere med en årlig omsætning på 7,0 mia. kr. Læs mere på www.au.dk

 

Ansøg
Share in your network Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist: 25. maj 2025
Faglig kontaktperson:
Rikke Signe Tougaard Studie- og trivselsvejleder rsto@au.dk +4593522842
Antal ledige stillinger: 1
Timer pr. uge: 4
Forventet tiltrædelsesdato: 15. august 2025
AARHUS UNIVERSITET

Nordre Ringgade 1
8000 Aarhus

Email: au@au.dk
Tlf: 8715 0000

CVR-nr: 31119103